Aktuelt bedste viden om beskæftigelsesrettede indsatser for flygtninge- og indvandrerkvinder

I den beskæftigelsesrettede integrationsindsats oplever flere kommuner udfordringer med at få især kvinderne i virksomhedsrettede tilbud og dernæst i beskæftigelse. Det gælder både indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande og kvinder, som er flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, som i en længere periode har været på offentlig ydelse. Begge målgrupper har en markant lavere beskæftigelsesgrad end mændene med tilsvarende baggrund.

Årsagerne kan bl.a. være, at kvinderne har helbredsmæssige udfordringer, som de ikke har lært at håndtere, eller en sundheds- og helbredsforståelse, som bunder i en anden kulturel opfattelse af, hvornår man kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

I andre tilfælde kan kultur være en barriere i forhold til arbejdsmarkedet, fordi kvinderne primært ser deres rolle i hjemmet. Netop rollen som husmor kan desuden for mange af kvinderne betyde, at deres danskkundskaber over tid forværres, fordi det ikke anvendes i hverdagen.

Kvinderne står således i højere grad end mændene over for et samspil af udfordringer. Det betyder, at en helhedsorienteret tilgang er vigtig som led i beskæftigelsesindsatsen, hvis det skal lykkes kommunerne at få flere af kvinderne i arbejde.

For at kunne understøtte kommunernes beskæftigelsesrettede indsats samler SIRI viden og erfaringer om flygtningekvinder på tværs af landets kommuner og orienterer sig i rapporter om beskæftigelsesindsatser for kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund.

Videnspakken består af to elementer:

• et vidensnotat med 4 tilhørende inspirationsark
• et notat med pointer fra en interviewundersøgelse blandt 30 flygtningekvinder og 10 arbejdsgivere med 3 tilhørende inspirationsark