Indsatser ude på virksomhederne skal træne borgeres færdigheder i konkrete jobfunktioner, så flere kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende.
Flygtninge og familiesammenførte skal hurtigst muligt i beskæftigelse, og integrationsindsatserne skal i høj grad foregå ude på virksomhederne. Det sker med en forventning om, at indsatser ude på virksomhederne træner borgerens færdigheder i konkrete jobfunktioner, så de får mulighed for at opbygge både dansksproglige og faglige kvalifikationer og på den måde få tilknytning til arbejdsmarkedet.
Hvis den virksomhedsrettede indsats skal skabe en forandring for den enkelte borger, er det vigtigt at have fokus på borgerens forudsætninger for at deltage i indsatsen.
Fem gode råd til at skabe en udvikling af borger i indsatsen
|
De virksomhedsrettede tilbud til flygtninge og familiesammenførte kan bestå af virksomhedspraktik, job med løntilskud, ordinære løntimer og nytteindsats. Borgere omfattet af arbejdspligten kan desuden tilbydes særligt tilrettelagt nytteindsats.
Kommunernes brug af virksomhedsrettede indsatser, herunder fokus på ordinære timer, forudsætter et tæt samarbejde mellem kommune og virksomheder.
For kommunerne ligger der et stort og konstant arbejde i at opdyrke nye og vedligeholde eksisterende netværk blandt arbejdsgivere og virksomheder for at kunne finde praktikpladser, ordinære løntimer, job med løntilskud og reelle job til borgere med manglende danskkundskaber og få faglige kvalifikationer.
Foruden at være opsøgende er det derfor også vigtigt, at kommunerne rækker ud til virksomhederne med forberedende, støttende og opkvalificerende tilbud til disse grupper, hvis den virksomhedsrettede indsats skal lykkes. Det kan fx være et tilbud om mentorstøtte eller tilbud om kurser, der kan føre til, at borgeren kan påbegynde et konkret job.
Kommunens dialog med virksomhederne er en vigtig forudsætning for at skabe progression for borgeren i den virksomhedsrettede indsats. Det har derfor stor betydning, at sagsbehandleren har kendskab til borgerens ressourcer og potentialer, så det gode match med virksomheden kan etableres.
Undervejs i praktikken har sagsbehandleren ligeledes en central rolle i forhold til at følge op på praktikken, så borgeren udvikler sig, målet med praktikken nås, og eventuelle udfordringer løses undervejs. Det kan fx være sproglige misforståelser eller større konflikter og skuffelser, der elles kan føre til, at praktikken afbrydes.
Når praktikken bliver til ordinær beskæftigelse, er det stadig vigtigt, at sagsbehandleren følger op og støtter i forhold til faglig og sproglig opkvalificering. Det kan både være i form af tilbud om sprogstøtte eller åben telefonlinje hos sagsbehandleren, hvor både virksomheden og borgeren kan få svar på mindre spørgsmål og uklarheder omkring ansættelsen.
Hvis du har brug for yderligere information eller vejledning, kan du kontakte os på