Find svar på de mest almindelige spørgsmål om administration og tilrettelæggelse af arbejdspligt.
I forhold til flygtninge vil bl.a. reglerne om boligplacering, helbredsmæssig vurdering, kontrakt og rådighed fortsat være gældende.
Udlændinge, som bliver omfattet af arbejdspligten, vil fortsat være omfattet af de gældende regler om bl.a. formidling af job, tilmelding og registrering af jobsøgning, cv-oplysninger og Jobnet, kontakt- eller opfølgningsforløb.
Tilbud om danskuddannelse efter danskuddannelsesloven er uændrede. Udlændinge, som bliver omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, skal ligesom i dag have tilbudt et program, som består af danskuddannelse i op til gennemsnitligt 15 timer om ugen og beskæftigelsesrettede tilbud.
Udlændinge, som bliver omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, vil som følge af begrænsningen i adgangen til vejledning og opkvalificering fremover ikke kunne tilbydes højskoleophold, herunder særligt højskoleophold for jobparate udlændinge mellem 18 og 30 år.
Borgere, der deltager i et repatrieringsforløb, vil kunne fritages for arbejdspligten. Fravigelsen er ikke automatisk, men beror på kommens konkrete beslutning.
Efter integrationslovens § 20 d, stk. 1, har udlændinge som udgangspunkt pligt til at deltage i en indsats på 37 timer ugentligt (arbejdspligt).
Af integrationslovens § 17 a fremgår det imidlertid, at kommunen kan fravige kravet om arbejdspligt, når en udlænding deltager i praktik, uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på en beslutning om repatriering. Det samme gælder, når en udlænding deltager i vejledning og opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a.
Borgeren i forløb med repatriering kan således fritages for indsats i arbejdspligten.
Der kan henvises til side 91 i STARs Brugervejledning til registrering af fravær og fritagelser med start- og slutdatoregler.
For nyankomne udlændinge skal kommunen efter integrationslovens § 16, stk. 6, give et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud inden for 2 uger og senest ved introduktionsprogrammets påbegyndelse, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et sådant tilbud, fx som følge af væsentlige sociale og sundhedsmæssige problemer.
Efter integrationslovens § 20 d, stk. 1, skal en udlænding deltage i 37 timers indsats om ugen. Kommunen skal dog løbende tilrettelægge indsatsen og timetallet i arbejdspligten ud fra en konkret vurdering af udlændingens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som udlændingen skal deltage i, jf. § 20 d, stk. 2. Er borgeren delvist syg, skal der ud fra en konkret vurdering ske nedsættelse af timetallet frem for fritagelse på grund af sygdom, som fritager for ethvert tilbud.
For en borger, som er delvist sygemeldt, skal kommunen foretage en konkret, faglig vurdering af, hvilken indsats personen skal deltage i. I den forbindelse er det et væsentligt hensyn, at personen skal deltage i den mest beskæftigelsesrettede indsats, som bringer den enkelte tættere på ordinær beskæftigelse. Det skal ligeledes indgå i vurderingen, at den pågældende skal deltage i flest mulige timer ud fra en vurdering af personens helbredsmæssige situation.
Som det også fremgår af startvejledningen om arbejdspligt, vil vurderingen af timetallet således afhænge af, hvilken indsats den pågældende skal deltage i, fx om der er tale om en fysisk krævende virksomhedspraktik eller en skånsom særligt tilrettelagt nytteindsats.
Kommunen kan på baggrund af en konkret vurdering godt komme frem til, at en borger maksimalt kan deltage i 10 timers indsats om ugen, og at danskuddannelse i den forbindelse er den mest beskæftigelsesrettede indsats for borgeren. Kommunen skal dog løbende vurdere, om udlændingens forhold har ændret sig på en måde, der giver kommunalbestyrelsen anledning til at genvurdere, om indsatsen skal tilrettelægges på en anden måde, eller om antallet af timer i arbejdspligten eventuelt skal op- eller nedjusteres.
For nyankomne udlændinge på kontanthjælp skal kommunen foretage vurderingen efter integrationslovens (INL) § 16, stk. 6, hvorefter udlændingen skal gives et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud inden for 2 uger og senest ved introduktionsprogrammets påbegyndelse efter en måned, medmindre det er åbenbart, at den pågældende ikke er i stand til at deltage i et sådant tilbud, fx som følge af væsentlige sociale og sundhedsmæssige problemer.
Det fremgår eksplicit af INL §16, stk. 6, at det virksomhedsrettede tilbud skal være i form af virksomhedspraktik efter lovens § 23 b eller løntilskud efter § 23 c. Tilbud om nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats, som efter reglerne om arbejdspligt fremgår af INL § 23 g, opfylder derfor ikke kravet om at give et virksomhedsrettet tilbud efter § 16, stk. 6.
At nyankomne flygtninge, herunder kvoteflygtninge, er langt fra det danske arbejdsmarked og har stort ukendskab til danske forhold er umiddelbart ikke tilstrækkelig grund til at undlade at give et virksomhedsrettet tilbud efter § 16, stk. 6. Formålet med at indføre § 16, stk. 6, i 2016 var netop, at nyankomne udlændinge tidligt i programmet skal opnå kontakt til en konkret arbejdsplads og introduceres til det danske arbejdsmarked.
Såfremt en kommune finder, at en nyankommen flygtning har væsentlige sociale og sundhedsmæssige problemer, som gør det åbenbart, at den pågældende ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud, skal kommunen foretage en konkret faglig vurdering af, hvilken indsats personen så skal deltage i. I den forbindelse er det et væsentligt hensyn, at personen skal deltage i den mest beskæftigelsesrettede indsats, som bringer den enkelte tættere på ordinær beskæftigelse. Kommunen kan på baggrund af en konkret vurdering godt komme frem til, at den mest beskæftigelsesrettede indsats for den pågældende fx vil være nytteindsats eller særlig tilrettelagt nytteindsats.
Der gøres opmærksom på, at fordrevne med ophold efter Ukraine-særloven er omfattet af de hidtil gældende regler i integrationsloven og dermed ikke er omfattet af tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats. Da nytteindsats efter de hidtil gældende regler henhører under INL § 23 b, kan der for denne gruppe gives tilbud om nytteindsats som første virksomhedsrettede tilbud.
Arbejdspligt vil gælde for borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 år inden for de seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år inden for de seneste 10 år (beskæftigelseskravet). Pr. 1. januar 2025 omfattes borgere på SHO-ydelse. Fra 1. juli 2025 udvides målgruppen, der skal opfylde beskæftigelseskravet, til borgere indrejst i Danmark i 1968 eller senere. Målgruppen modtager pr. 1. juli 2025 mindstesats eller hjemmeboende sats og omfattes af arbejdspligten.
Personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil for nuværende ikke blive omfattet af arbejdspligt.
Beskæftigelseskravet skal kun opfyldes én gang.
En person, der allerede har opfyldt beskæftigelseskravet, skal ikke ved udrejse og fornyet indrejse til Danmark samt ansøgning om ydelse på ny opfylde beskæftigelseskravet. Personen vil i en sådan situation alene skulle opfylde opholdskravet, som indebærer, at personen skal have opholdt sig i Danmark i 9 ud af de seneste 10 år, som betingelse for at kunne modtage højere ydelser og for ikke at blive omfattet af arbejdspligten.
Kommunen kan nedsætte antallet af timer i indsatsen i arbejdspligten efter en konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som personen skal deltage i. Vurderingen vil afhænge af, hvilken indsats jobcenteret har vurderet, at den enkelte skal deltage i, f.eks. om der er tale om en mere fysisk og psykisk krævende virksomhedspraktik eller en mere skånsom særligt tilrettelagt nytteindsats.
Der vil altid skulle foretages en konkret vurdering, og kommunen vil derfor ikke generelt kunne vurdere, at personen kun kan deltage i en indsats i eksempelvis 20 timer om ugen. Vurderingen skal tage afsæt i de konkrete tilbud og aktiviteter, personen skal deltage i.
Lovforslag om arbejdspligt ændrer ikke på muligheder for, at personer kan blive fritaget for indsats. Personer, som bliver omfattet af arbejdspligten, vil således kunne blive fritaget for indsats efter f.eks. lov om aktiv socialpolitik som følge af helbredsmæssige forhold, fordi jobcenteret vurderer, at indsatsen vil forværre personens helbred eller sygdom.
Ligeledes vil personer, som bliver omfattet af en mindre intensiv indsats, fx fordi de skal påbegynde job på fuld tid inden for 6 uger, kunne blive fritaget for indsats.
Jobcenteret kan nedsætte antallet af timer i arbejdspligten efter en konkret vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som personen skal deltage i, jf. § 105 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og § 20 d, stk. 2, i integrationsloven (INL).
Der skal altid foretages en konkret vurdering, og kommunen kan derfor ikke generelt vurdere, at personen kun kan deltage i en indsats i eksempelvis 20 timer om ugen. Vurderingen skal tage afsæt i de konkrete tilbud og aktiviteter, som personen skal deltage i og skal foretages løbende.
Vurderingen vil afhænge af, hvilken indsats jobcenteret har vurderet, at den enkelte skal deltage i, f.eks. om der er tale om en mere fysisk krævende virksomhedspraktik eller en mere skånsom særligt tilrettelagt nytteindsats.
Hvis den enkeltes helbredsmæssige situation ændrer sig, eller personen skal deltage i en anden indsats, skal der igen tages stilling til, hvor mange timer personen samlet set kan deltage i indsats om ugen.
En person, der er omfattet af arbejdspligten, er fritaget for at deltage i indsats, hvis personen er omfattet af en mindre intensiv indsats efter § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. fordi den pågældende skal påbegynde job på fuld tid inden for 6 uger, jf. § 105 a, stk. 1, i LAB og § 16, stk. 4, i INL.
Personer, der er omfattet af arbejdspligten, kan blive fritaget for at stå til rådighed og dermed også fritaget for en indsats som led i arbejdspligt. Det følger af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik (LAS), at en person ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed for uddannelse, arbejde, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. For aktivitetsparate modtagere af hjælp skal kommunen desuden være opmærksom på, at der altid skal foretages en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter § 13, stk. 7, jf. § 13, stk. 8. Det kan fx være alvorlig psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller hjemløshed.
Reglerne finder også anvendelse for personer, der er omfattet af arbejdspligten efter INL.
Jobcenteret kan således efter en konkret vurdering fritage en person fra rådighedsforpligtelsen, herunder for en indsats som led i arbejdspligten, hvis jobcenteret vurderer, at den pågældende f.eks. ikke kan deltage i en indsats på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige indsats fortsættes. En person, der er fritaget for rådighedsforpligtelsen, er fritaget, så længe fritagelsesgrunden varer. Er fritagelsesgrunden alene knyttet til det konkrete afgivne tilbud, skal personen fortsat være til rådighed for et andet tilbud.
Personer, der er omfattet af arbejdspligten, vil endvidere kunne fritages for at stå til rådighed, herunder for en indsats som led i arbejdspligten, i perioder, hvor de pågældende personer har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, jf. § 13, stk. 9, i LAS.
Personer, der er omfattet af arbejdspligten, kan fritages for indsats som følge af, at de har nået folkepensionsalderen som defineret i § 1 i lov om social pension, eller fordi de er i målgruppen for førtidspension, men ikke opfylder betingelserne herfor, jf. § 39 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 11 i bekendtgørelse om udarbejdelse af kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Reglerne om arbejdspligt finder for nuværende ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Ukraine-særloven).
For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler om program for flygtninge i integrationsloven anvendelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020. Udlændinge med opholdstilladelse efter Ukraine-særloven skal således som hidtil have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som vil skulle tilrettelægges efter de hidtil gældende regler i integrationsloven.
Fordrevne fra Ukraine med opholdstilladelse efter Ukraine-særloven undtages tilsvarende fra arbejdspligt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Fordrevne fra Ukraine vil i stedet være omfattet af den indsats i loven, der gælder for personer i kontanthjælpssystemet, som opfylder opholds- og beskæftigelseskravet.
Fordrevne fra Ukraine med opholdstilladelse efter Ukraine-særloven er omfattet af de hidtil gældende regler i integrationsloven og skal derfor fortsat tilbydes et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som skal tilrettelægges på samme måde, som det indtil 1. januar 2025 har været tilrettelagt, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020.
Det betyder bl.a., at de fordrevne fra Ukraine fortsat skal have tilbud om danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud bestående af den type tilbud, som udlændinge har kunnet få efter de hidtil gældende regler, jf. hidtil gældende § 23, stk. 1:
Tilbud om vejledning og opkvalificering i integrationsloven kan tilbydes uændret til fordrevne fra Ukraine efter de hidtil gældende regler uden hensyn til de krav, som er indført med reglerne om arbejdspligten.
Tilbuddene tilrettelægges på den samme måde, som de har været tilrettelagt efter de hidtil gældende regler. Det vil bl.a. sige, at de fordrevne fra Ukraine, som vurderes jobparate, fortsat skal have et virksomhedsrettet tilbud med en gennemsnitlig varighed på mindst 15 timer om ugen, at tilbud om nytteindsats ikke kan tælle med det første år i de virksomhedsrettede tilbud, og at der maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud.
For aktivitetsparate tilrettelægges den virksomhedsrettede indsats efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov.
Særlig tilrettelagt nytteindsats kan alene tilbydes til personer omfattet af arbejdspligt og dermed ikke til fordrevne fra Ukraine med opholdstilladelse efter Ukraine-særloven.
Arbejdspligten kan for den enkelte borger sammensættes af en række forskellige aktiviteter og tilbud, heriblandt nytteindsats og særlig tilrettelagt nytteindsats. Der er ikke krav om, at nytteindsats eller særlig tilrettelagt nytteindsats skal indgå i den enkelte borgers arbejdspligt, og der opfordres fortsat til brug af lønnede timer, når muligt.
Da arbejdspligt skal være en kontinuerlig indsats som udgangspunkt på 37 timer om ugen, må det dog forventes, at der i mange tilfælde også vil være brug for at give tilbud om nytteindsats eller særligt tilrettelagt nytteindsats.
Nytteindsats skal som i dag, etableres som opgaver, der ellers ikke ville blive udført, og som ligger ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opgaveløsningen hos den enkelte offentlige arbejdsgiver. Det betyder, at nytteindsats for eksempel ikke kan bestå af pleje- og omsorgsopgaver, som løses af ordinært ansatte. Nytteindsatsopgaver kan for eksempel være ekstra rengøring af depotrum og skyllerum, sortering af uniformer før vask, beskæring af træer og buske langs veje og cykelstier, opsamling af affald i naturområder, tømme kælderrum på skoler, ekstra renhold og reparation af offentlige arealer mv.
Med lovforslag om arbejdspligt etableres et nyt tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats, som kan gives til personer der omfattes af arbejdspligten.
Særligt tilrettelagt nytteindsats er et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse. Tilbuddet skal minde mest muligt om at gå på arbejde, men til forskel fra nytteindsats, hvor arbejdsopgaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, vil der være tale om kommunale projekter, hvor et antal borgere kan indgå i projektet og udføre nyttige opgaver for fx lokalsamfundet.
Det er dermed tiltænkt for en gruppe længere væk fra arbejdsmarkedet, som der ikke kan organiseres mere beskæftigelsesrettede tilbud til.
For at øge fleksibiliteten ophæves varighedsbegrænsningen og rimelighedskravet Det betyder at nytteindsats kan gives til flere på den samme arbejdsplads og i en længere periode.
Kommunen skal – som i dag – sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og situation. Afskaffelse af varighedsbegrænsningen vil gøre det muligt at etablere længere forløb i nytteindsats på samme arbejdsplads og længere forløb i særligt tilrettelagt nytteindsats. Det vil give kommunen større frihed til at tilrettelægge forløb i forhold til den enkelte borgers situation.
Der skal fortsat være start- og slutdato på tilbuddet, som skal fremgå af afgørelsen til borger, og kommunen skal løbende vurdere, hvordan borger skal opfylde sin arbejdspligt.
Der er ingen regler om, hvad man kan tale om, mens de nyttige opgaver udføres, og det vil i mange tilfælde være naturligt at tale om dansk arbejdskultur og mulige jobveje, men den særlige tilrettelagte nytteindsats kan ikke helt eller delvist bestå af jobsøgningskurser og jobsøgning. Der kan heller ikke holdes jobsamtaler/opfølgningssamtaler samtidig med, at borgerne udfører opgaver i nytteindsatsen.
Kommunerne kan registrere følgende udgifter på hovedkonto 5:
Ovenstående punkter skal forstås i snæver forstand og er en udtømmende liste.
Andre typer af udgifter herunder udgifter som følge af myndighedsopgaver skal altid registreres på hovedkonto 6.
Der er ingen ændring med hensyn til registrering af udgifter til det eksisterende redskab med nytteindsats efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 23 g, stk. 1, i integrationsloven. Alle driftsudgifter ved tilbud om nytteindsats skal registreres på hovedkonto 6, dog således at følgeudgifter som udgifter til mentor, hjælpemidler, befordringsgodtgørelse og hjælp til transportudgifter til personer i tilbud om nytteindsats uændret skal registreres på hovedkonto 5.
Vejledningen om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering i tilbud m.v. forventes opdateret med vejledning om kontering for særligt tilrettelagt nytteindsats i løbet af 1. halvår 2025.
Med arbejdspligten begrænses mulighederne for at give tilbud om vejledning og opkvalificering til personer, der bliver omfattet af arbejdspligt. En person, der har fået et tilbud om vejledning og opkvalificering, inden personen bliver omfattet af arbejdspligten, vil kunne deltage i tilbuddet, efter at personen er blevet omfattet af arbejdspligten, uanset at tilbuddet ikke vil kunne gives til personer i arbejdspligt.
Det betyder at personer, der har fået et tilbud om vejledning og opkvalificeringen inden 1. januar 2025 både vil kunne påbegynde eller fortsætte tilbuddet efter 1. januar 2025, så længe tilbuddet er givet inden 1. januar 2025.
I arbejdspligten kan følgende tilbud, aktiviteter m.m. indgå:
Der vil fortsat være pligt til at deltage i danskuddannelse for nyankomne udlændinge, som er omfattet af arbejdspligt. For nyankomne flygtninge og familiesammenførte kan danskuddannelse som led i arbejdspligten udgøre gennemsnitsligt 15 timer om ugen. For personer med mere end fem års ophold er der efter en konkret vurdering fortsat mulighed for at give tilbud om yderligere danskundervisning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det omfang, de har behov for det.
Der er tre undtagelser til begrænsningen på vejledning og opkvalificering:
Brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering til personer i arbejdspligten er som udgangspunkt begrænset til korte kurser, med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.
Det kan eksempelvis være AMU-kurser, som typisk har en varighed på et par dage og op til et par uger, og som er målrettet et eller flere konkrete job. Som udgangspunkt vil det være en betingelse, at det enkelte kursus i sig selv kan føre til, at personen vil kunne søge eller påbegynde et konkret job. Der vil dog efter en konkret vurdering kunne gives eksempelvis både et AMU-kursus i grundlæggende rengøringshygiejne og et AMU-kursus i rengøringsudstyr- og metoder, hvis kurserne tilsammen vil kunne føre til, at personen vil kunne søge eller påbegynde et konkret job.
Herudover er det en betingelse, at jobcenteret konkret vurderer, at tilbuddet om vejledning og opkvalificering vil kunne føre til, at personen vil kunne påbegynde et konkret job. Det kan fx være tilfældet, hvor der er en række opslåede job, som personen vil kunne søge eller kunne påbegynde, hvis personen får et truckcertifikat eller et hygiejnebevis.
Det er ikke en betingelse, at personen har en aftale eller en arbejdsgivererklæring om ansættelse hos en arbejdsgiver, hvor ansættelsen er betinget af, at personen har taget kurset.
Det er heller ikke en betingelse, at personen kan nå at søge eller påbegynde et bestemt konkret job, som er opslået inden tilbuddet afgives. Det vil således være tilstrækkeligt, at der enten hyppigt eller med jævne mellemrum er opslået konkrete job inden for det geografiske område, som personen står
Brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering til personer i arbejdspligten er som udgangspunkt begrænset til korte kurser, med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.
Der er tre undtagelser til begrænsningen på vejledning og opkvalificering:
Begrænsningen af brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering betyder blandt andet, at der ikke kan gives tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser til personer, som er omfattet af arbejdspligten.
Udlændinge, som bliver omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, vil desuden skulle have danskuddannelse som led i deres program.
Se do. spm./svar (nr. 2.) eksempel på 'korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus'.
Jobcenteret kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af danskundervisning som led i arbejdspligten efter LAB, hvis jobcenteret vurderer, at personen har behov for det, og tilbuddet vil udvikle personens sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet eller opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tilbuddet vil således skulle overholde samme krav til formål m.v., som gælder for tilbud om danskundervisning for øvrige job-, uddannelses- og aktivitetsparate personer, der kan få tilbud efter LAB.
Tilbud om danskundervisning vil f.eks. kunne være forberedende voksenundervisning (FVU) og kommunale tilbud om danskundervisning med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.
Som led i arbejdspligten kan personen deltage i aktiviteten forberedelse til danskundervisning eller jobsøgning i op til 4 timer om ugen i alt uden for hjemmet.
Timerne med forberedelse til danskundervisning og jobsøgning skal foregå et sted, som jobcenteret har anvist. Herudover skal stedet registrere personens fremmøde og give jobcenteret besked, hvis personen udebliver helt eller delvist. Timerne skal dermed være dokumentérbare. Timer på en almindelig café, vil ikke kunne medregnes.
Ja tilbud/indsatser, der gives efter social- og sundhedslovgivningen, kan medregnes i arbejdspligten. Hvis en person får et tilbud efter barnets lov, som de skal deltage i, vil det kunne medregnes i det samlede timetal i arbejdspligten.
Med lovforslag om en ny arbejdspligt stilles der ikke krav om, at social- og sundhedstilbud dokumenteres i jobcenteret og indberettes til Det fælles datagrundlag (DFDG).
Jobcenteret skal foretage en samlet konkret faglig vurdering af, hvilken indsats personen skal deltage i, herunder hvor mange timer den enkelte kan bidrage.
Den samlede konkrete faglige vurdering af indsatsen i arbejdspligten skal fremgå af borgerens journal.
Såfremt indsatser efter social- eller sundhedslovgivningen medregnes i den samlede opgørelse af timetallet i arbejdspligten, skal det at fremgå af journalen.
Tilbud om sundhedsfaglig vejledning kan gives til personer, der har gentagne sygemeldinger fra tilbud i arbejdspligten, hvis det kan medvirke til at nedbringe sygefraværet.
Tilbuddet skal tilrettelægges sådan, at personen kun vil skulle deltage i tilbuddet under sygefravær fra et eller flere af de øvrige tilbud, som personen ellers skulle have deltaget i som led i arbejdspligten.
Med sundhedsfaglig vejledning forstås vejledning fra en sundhedsperson. Der vil eksempelvis kunne være tale om tilbud i en kommunal sundhedsklinik med vejledning fra en sygeplejerske med henblik på, at personen bliver i stand til at mestre sin sygdom i højere grad.
I tilbuddet må der alene gives generel sundhedsfaglig vejledning, idet der ikke må opstå et patientforhold i det konkrete tilfælde.
I tilbuddet vil der bl.a. kunne vejledes om håndtering af helbredsmæssige udfordringer, søvn og KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion).
Der vil derimod ikke kunne gives tilbud i form af motion i motionscenter, kostvejledning på madlavningshold eller helhedsorienterede forløb til personer med bestemte diagnoser m.v.
Tilbuddet skal tilrettelægges sådan, at personen kun vil skulle deltage i tilbuddet under sygefravær fra et eller flere af de øvrige tilbud, som personen ellers skulle have deltaget i som led i arbejdspligten.
Ja – en persons ordinære løntimer kan medregnes i antallet af timer i indsatsen i arbejdspligten.
Ordinære løntimer kan være en vej til varig beskæftigelse. Det primære formål med indsatsen i arbejdspligten er, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse eller opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.
Når lovforslag om et nyt kontanthjælpssystem træder i kraft 1. juli 2025, vil en kontanthjælpsmodtager kunne tjene op til 5.000 kr. om måneden uden at det fradrages i deres ydelse. Det gælder også for personer omfattet af arbejdspligten.
