Modtagelse af unge fordrevne fra Ukraine

Præsentationer fra webinar for de kommuner, som har modtaget særligt mange unge mænd fra Ukraine.

Publikationen indeholder præsentationer fra hhv. SIRI, Udlændingestyrelsen, Aarhus Kommune og Rudersdal Kommune.

Præsentationerne stammer fra webinaret, som blev afholdt for interesserede kommuner i juni 2026.

Udlændingestyrelsens præsentationer giver indsigt i målgruppens baggrund og de forudsætninger, de unge kommer med: Hvem er de, hvilket samfund og hvilken situation kommer de fra, og hvad de har med sig?

SIRIs præsentation indeholder en karakteristik af målgruppen i Danmark, og hvordan kommunerne kan støtte de unge, som er psykisk og socialt sårbare, herunder unge, som udviser tegn på traumer.

Endelig har Aarhus Kommune og Rudersdal Kommune delt deres erfaringer med blandt andet boligplacering, støtte til unge, der bor selv, samt inddragelse af frivillige.