Traume og sundhed

I den beskæftigelsesrettede integrationsindsats oplever mange kommuner udfordringer forbundet med sundheds- og helbredsforståelse blandt nytilkomne flygtninge fra ikke-vestlige lande. Borgerne kan have komplekse sundheds- og helbredsproblemer, og de kan have en anden forståelse af disse forhold, som i begge tilfælde kan stå i vejen for tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Hvis flygtninge har været udsat for traumatiske oplevelser som krig, vold, tortur eller forfølgelse, kan det have store konsekvenser for deres fysiske og psykiske helbred og generelle livskvalitet. Det kan medføre udfordringer i kommunens beskæftigelsesrettede integrationsindsats.

Grundet den tidlige kontakt med flygtninge kan beskæftigelsesindsatsen bidrage til relativt hurtigt at vurdere, om en flygtning har brug for en lægefaglig vurdering. Dermed kan kommunen mere målrettet og effektivt planlægge indsatsen for den enkelte og bane vejen for fremtidig beskæftigelse.

Tidlig opsporing af traumer er derfor et vigtigt element i tilrettelæggelsen af den kommunale integrationsindsats.

Bedre livskvalitet gennem beskæftigelse

Selvom traumer og andre helbredsmæssige problemstillinger typisk medfører en lavere beskæftigelse blandt flygtninge, kan dét at have et arbejde også være medvirkende til færre symptomer og et bedre psykisk helbred. Ifølge nyeste forskning og praksiserfaringer er der en positiv sammenhæng mellem det at have et arbejde og flygtninges psykiske helbred. Arbejdet skal føles meningsfuldt for borgeren, og det skal medvirke til, at borgeren får et netværk og lærer dansk.

Kommunens tilgang skal være ressourceorienteret med fokus på at afdække den enkeltes ressourcer, kompetencer og håb for fremtiden samt inkludere mestringsstrategier for borgeren.

Traumer og helbredsforståelse

Flygtninge fra lande, der er meget anderledes end Danmark, kan have en anden forståelse af helbred og en anden opfattelse af, hvornår helbredet har betydning for arbejdsevnen.

Den måde, som den enkelte borger forstår sine sundheds- og helbredsproblemer på, er afgørende for, om den beskæftigelsesrettede integrationsindsats lykkes. En fælles forståelse mellem borger og sagsbehandler er derfor afgørende for borgerens muligheder for at komme i beskæftigelse.

Med en fælles forståelse bliver det muligt at tilbyde borgeren de indsatser, som vil have størst mulig effekt. Samtidig får sagsbehandler og borger de bedste forudsætninger for i enighed at udarbejde en plan og definere mål, som skal hjælpe borgeren med at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.

I den kommunale beskæftigelsesrettede indsats er det derfor vigtigt at have forståelse for, hvordan indsigt i borgerens helbredsforståelse kan have betydning for, om indsatsen lykkes.