Sprog og kultur

Sprog og kultur hænger tæt sammen. At beherske det danske sprog er en forudsætning for at kunne forstå og værdsætte danske kulturelle normer, værdier og traditioner. Og omvendt hjælper kulturel indsigt til at forstå, hvordan man forventes at kommunikere i forskellige situationer og om forskellige emner.

En flygtnings sprogkundskaber, kulturelle forståelse og evne til hensigtsmæssig kommunikation er vigtige i forhold til både beskæftigelse, aktiv deltagelse i samfundet og integration generelt.

Derfor er det centralt, at der i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats er fokus på interkulturel forståelse og tydelig kommunikation. Det gælder især i mødet med borgere, der kommer fra anderledes kulturer og samfund, eller hvis borgerne har meget lidt eller ingen erfaring med fx at have et arbejde.

Interkulturel kommunikation

Samtaler, både formelle og mere uformelle, er en stor del af integrationsindsatsen, og det er derfor vigtigt at være særligt opmærksom på, hvordan samtaler gennemføres i mødet med borgeren.

Begrebet interkulturel kommunikation beskriver den kommunikation, der foregår mellem personer med forskellig kulturel (og social, uddannelsesmæssig osv.) baggrund, hvor der skal bygges bro mellem personernes forskellige forståelse og dermed skabes en fælles forståelse. Interkulturel kommunikation er en vigtig kompetence i integrationsarbejdet, da god kommunikation ofte er afgørende for at opnå gode resultater.

Udgangspunktet i den interkulturelle tilgang er en forståelse for, at mennesker er formet af deres erfaringer, og at de altid handler logisk ud fra deres erfaringer og forståelse af situationen. Misforståelser og modstand i samtalen skyldes ofte, at deltagerne taler forbi hinanden, fordi de ikke er opmærksomme på deres forskellige forståelse af situationen.

Når en kommunal medarbejder i integrationsindsatsen møder en borger, gøres det med afsæt i medarbejderens egen forståelse og baggrund. Men ofte er borgerens afsæt et andet (socialt, kulturelt, uddannelsesmæssigt osv.), og der er derfor ikke altid en fælles ramme for at forstå samtalen. Særligt i arbejdet med modtagelse af flygtninge er det vigtigt, at de kommunale medarbejdere er klædt på til at håndtere de kulturelle forskelle, der påvirker forståelse og adfærd i forhold til fx uddannelse, beskæftigelse, familieliv, offentlige myndigheder mv.

En anden udfordring kan være kulturelt betingede sygdoms- og helbredsopfattelser, som adskiller sig meget fra de danske. Det kan fx handle om, hvornår man er for syg til at arbejde, om graviditet og beskæftigelse eller om årsager til sygdom. Det kan også handle om stigmatisering og tabuer, fx vedrørende psykiske sygdomme og lidelser.