Sprog og kultur

At lære dansk og at forstå danske traditioner, normer og værdier er vigtige forudsætninger for en god integration.

Sprog og kultur hænger tæt sammen. At beherske det danske sprog er en forudsætning for at kunne forstå og værdsætte danske kulturelle normer, værdier og traditioner. Og omvendt hjælper kulturel indsigt til at forstå, hvordan man forventes at kommunikere i forskellige situationer og om forskellige emner.

En flygtnings sprogkundskaber, kulturelle forståelse og evne til hensigtsmæssig kommunikation er vigtige i forhold til både beskæftigelse, aktiv deltagelse i samfundet og integration generelt.

Derfor er det centralt, at der i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats er fokus på interkulturel forståelse og tydelig kommunikation. Det gælder især i mødet med borgere, der kommer fra anderledes kulturer og samfund, eller hvis borgerne har meget lidt eller ingen erfaring med fx at have et arbejde.

Interkulturel kommunikation

Samtaler, både formelle og mere uformelle, er en stor del af integrationsindsatsen, og det er derfor vigtigt at være særligt opmærksom på, hvordan samtaler gennemføres i mødet med borgeren.

Begrebet interkulturel kommunikation beskriver den kommunikation, der foregår mellem personer med forskellig kulturel (og social, uddannelsesmæssig osv.) baggrund, hvor der skal bygges bro mellem personernes forskellige forståelse og dermed skabes en fælles forståelse. Interkulturel kommunikation er en vigtig kompetence i integrationsarbejdet, da god kommunikation ofte er afgørende for at opnå gode resultater.

Udgangspunktet i den interkulturelle tilgang er en forståelse for, at mennesker er formet af deres erfaringer, og at de altid handler logisk ud fra deres erfaringer og forståelse af situationen. Misforståelser og modstand i samtalen skyldes ofte, at deltagerne taler forbi hinanden, fordi de ikke er opmærksomme på deres forskellige forståelse af situationen.

Når en kommunal medarbejder i integrationsindsatsen møder en borger, gøres det med afsæt i medarbejderens egen forståelse og baggrund. Men ofte er borgerens afsæt et andet (socialt, kulturelt, uddannelsesmæssigt osv.), og der er derfor ikke altid en fælles ramme for at forstå samtalen. Særligt i arbejdet med modtagelse af flygtninge er det vigtigt, at de kommunale medarbejdere er klædt på til at håndtere de kulturelle forskelle, der påvirker forståelse og adfærd i forhold til fx uddannelse, beskæftigelse, familieliv, offentlige myndigheder mv.

En anden udfordring kan være kulturelt betingede sygdoms- og helbredsopfattelser, som adskiller sig meget fra de danske. Det kan fx handle om, hvornår man er for syg til at arbejde, om graviditet og beskæftigelse eller om årsager til sygdom. Det kan også handle om stigmatisering og tabuer, fx vedrørende psykiske sygdomme og lidelser.

Vigtige perspektiver i samtalen

I den interkulturelle samtale om helbred og beskæftigelse er der flere centrale perspektiver, som det er vigtigt at være opmærksom på.

Klar formidling af spilleregler og forventninger

Der er mange spilleregler, som medarbejderen tager for givet og måske glemmer at forklare. De kan fx handle om det overordnede formål med integrationsindsatsen, indsatsens forløb, muligheder og begrænsninger, borgerens rettigheder og pligter, fordeling af roller og ansvar, forventninger til borgeren mv. Dette kan kræve en særlig indsats over for flygtninge, som ikke har den samme grundlæggende forståelse af det danske samfunds strukturer og normer som borgere, der er født og opvokset i Danmark.

Tålmodighed og tillid

At opbygge en ny tilværelse i et fremmed land er en stor og kompleks opgave. Det hele kan ikke løses på en gang, og der er grænser for, hvor meget den enkelte kan forholde sig til ad gangen. For flygtninge kan opgaven være endnu sværere, da de ofte bærer på traumer og er særligt sårbare. Derfor er det afgørende at skabe en tryg og tillidsfuld relation mellem borger og sagsbehandler.

Refleksion over egen praksis

Medarbejderen bør kontinuerligt reflektere over sin egen praksis og være nysgerrig, tvivlende og åben. Sommetider kan praksis skyldes vane eller tradition snarere end faglige overvejelser eller erfaringer. Det er vigtigt at være opmærksom på egne forforståelser og antagelser, så de ikke hæmmer muligheden for at tilbyde den rette indsats, vejledning eller rådgivning i samtalerne med borgeren. På denne måde sikres en konstruktiv udvikling i borgerens vej mod beskæftigelse.