Videoer til eritreiske FN-kvoteflygtninge

6 korte introduktionsvideoer på tigrinya, som vejleder om konkrete situationer og forhold i en dansk dagligdag.

Mange af de FN-kvoteflygtninge, der ankommer til Danmark i disse år, kommer fra Eritrea. De har typisk opholdt sig i flygtningelejre i Etiopien – blandt andet i Afar- og Tigray-regionerne. Gruppen består hovedsageligt af enlige kvinder med børn.

SIRI har fået udarbejdet en række introduktionsvideoer på tigrinya, som tales og forstås af personer fra Eritrea.

Videoerne giver de nyankomne flygtninge en introduktion til konkrete forhold og typiske situationer i en dansk dagligdag.

Det kan fx være brug af komfur, køleskab og vaskemaskine samt økonomi og indkøb.

Videoerne kan hjælpe flygtningene til at begå sig i deres nye hverdag i Danmark og mindske den stress og forvirring, som kan følge med, når man genbosættes i et fremmed land.

Videoerne kan også understøtte kommunens informationsopgave og dermed lette modtagelsen.

01 - Køleskab og opbevaring af mad

02 - Penge og bankkonto

03 - Indkøb

04 - Indeklima

05 - Fællesarealer

06 - Komfur, ovn, opvask