Brugerundersøgelse blandt kommunerne om den beskæftigelsesrettede integrationsindsats.
SIRI har i efteråret 2025 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle kommunale afdelinger, der er målgruppen for SIRIs rådgivningstilbud vedrørende integration.
Besvarelserne vedr. den beskæftigelsesrettede integrationsindsats viser, at kommunerne bruger og generelt er tilfredse med SIRIs rådgivningstilbud inden for beskæftigelsesområdet. Kommunerne fremhæver især netværksmøder som et godt læringsformat.
Undersøgelsen viser desuden, at kommunerne er særligt optaget af at implementere arbejdspligten og modtagelsen af fordrevne ukrainere.
Undersøgelsens hovedresultater kan ses i rapporten, og i bilaget ses de samlede resultater. Resultaterne vises både samlet for hele integrationsområdet og opdelt på specifikke arbejdsområder.