Webinar om "Hvad er arbejdspligt?" - Nyt dialogværktøj til at forklare borgere, hvad arbejdspligt er

Den 28. oktober holder SIRI webinar om det nye dialogværktøj, "Hvad er arbejdspligt?", der kan anvendes til at forklare borgerne, hvad arbejdspligt er, og hvordan deres indsatser kommer til at se ud. 

Formålet med dialogværktøjet er at give sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter og andre medarbejdere i kommunerne, der har borgerkontakt, et praktisk redskab til at forklare borgerens indsatser i arbejdspligten. Værktøjet kan bruges både i mødet med nyankomne udlændinge, der skal introduceres til arbejdspligten og i dialogen med borgere, der tidligere har været omfattet af andre indsatser.

Derudover indeholder værktøjet en oversigt over de forskellige aktiviteter i arbejdspligten, som kan anvendes aktivt i dialogen med borgeren.