Det stigende antal ansøgninger om opholdstilladelse efter særloven har i de seneste måneder langt et stort pres på Udlændingestyrelsens midlertidige indkvarteringsmuligheder.
For at sikre tilstrækkeligt med plads i indkvarteringssystemet hen over jul og nytår vil det i år helt undtagelsesvist være nødvendigt for Udlændingestyrelsen at træffe afgørelser om opholdstilladelse og visitering af fordrevne fra Ukraine helt frem til årets udgang.
Udlændingestyrelsen har derfor gjort opmærksom på, at det for kommunernes vedkommende vil betyde, at fristen for kommunernes overtagelse af integrationsansvaret i år kan falde på hverdage mellem jul og nytår, dvs. den 29. og 30. december i forhold til at overholde fristen på de 15 hverdage, der følger af særloven. Kommunerne kan dog også vælge af overtage integrationsansvaret inden jul, hvilket i praksis vil betyde, at overgivelsen sker 2-3 hverdag tidligere end 15 dage, hvor den senest skulle ske.