Ny underside giver overblik over civilsamfundsorganisationer støttet af SIRI

IntegrationogJob.dk har lanceret en ny underside om civilsamfundet.

Siden giver et samlet overblik over de civilsamfundsorganisationer, der modtager driftsstøtte på finansloven, som SIRI administrerer som led i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats.

SIRI støtter civilsamfundsorganisationer, der bl.a. arbejder med at understøtte nyankomne gennem sprogstøtte, mentorordninger, jobrettede aktiviteter, netværksskabelse og sociale fællesskaber. Indsatserne bidrager til at styrke den enkeltes muligheder for at blive en aktiv del af samfundet og arbejdsmarkedet.

SIRI administrer desuden driftsstøtte til De Grønlandske Huse og Uagut - Landsorganisation for grønlændere i Danmark samt til indsatser, der forebygger racisme og diskrimination, som en del af den samlede indsats for deltagelse, medborgerskab og tilknytning til arbejdsmarkedet.

På den nye underside vil der fremadrettet være information om relevante støtteordninger og puljer. Siden er målrettet kommuner, civilsamfundsorganisationer og andre aktører, der arbejder med beskæftigelse og integration.

Læs mere om støtte til civilsamfundsorganisationer