Det er ofte kommunen, som står for at matche virksomhed og borger, og som hjælper med at udarbejde igu-aftale og undervisningsplan.
Kommunen kan have en central rolle ift. at sikre et match mellem en virksomhed og en borger, som ønsker at påbegynde en igu-ansættelse. Kommunen har ofte en viden om virksomhedernes rekrutteringsbehov og et kendskab til de ledige borgere, hvilket er afgørende for et godt match.
Kommunens medarbejdere med virksomhedskontakt kan udbrede kendskabet til igu'en i den daglige dialog med de lokale virksomheder. Derved kan de etablere igu-ansættelser som en måde at dække virksomhedernes rekrutteringsbehov.
For at sikre det bedst mulige forløb er det en god idé at bygge videre på den beskæftigelsesindsats, den enkelte borger er en del af. Kommunen kan derfor spille en vigtig rolle i at understøtte, at igu-ansættelsen ligger i forlængelse af den hidtidige indsats.
Kommunen skal sikre, at borgeren opfylder betingelserne for at tage en igu, fx ift. alder og opholdsperiode i Danmark. Desuden skal borgeren have en gyldig opholdstilladelse efter den relevante lov og paragraf.
Læs mere om, hvem der kan tage en igu
For at afklare, om en borger tilhører målgruppen for igu, kan kommunen slå borgeren op i Udlændinge Informations Portalen (UIP).
Få adgang til UIP på nyidanmark.dk
Virksomheden og igu-kandidaten skal indgå en digital igu-aftale, som beskriver, hvad den samlede igu-ansættelse forventes at indeholde. Aftalen skal beskrive de arbejdsområder og funktioner, som den igu-ansatte skal beskæftige sig med. Senest en måned inde i igu-ansættelsen skal der desuden udarbejdes en undervisningsplan for den igu-ansattes opkvalificering.
Den konkrete tilrettelæggelse og fordeling af hhv. arbejdstid og opkvalificering aftales mellem virksomheden og den igu-ansatte. Kommunen kan hjælpe med at udarbejde igu-aftalen, inkl. undervisningsplanen.
Læs mere om, hvad igu'en indeholder
Den digitale igu-aftale inkl. undervisningsplanen oprettes og registreres i VITAS (virksomhedstilskudsadministrationssystemet). Undervisningsplanen kan løbende justeres under igu-ansættelsen, hvis der er behov for det.
Læs vejledning til igu-søgning i VITAS (pdf)
Log på VITAS (kræver MitID Erhverv)
Når aftalen er oprettet i VITAS, får kommunen adgang til at se den. Kommunen bruger informationerne til at behandle den igu-ansattes ansøgning om uddannelsesgodtgørelse samt til statistik.
Staten dækker den igu-ansattes deltagerbetaling for den opkvalificering, som indgår i igu-aftalen. Det gælder også for personer med en videregående uddannelse, som ellers normalt skal betale fuld deltagerbetaling for uddannelse under AMU mv.
For, at den igu-ansatte og virksomheden kan blive fritaget for deltagerbetaling, kræves det, at den igu-ansatte registreres korrekt i uddannelsesstedets indberetningssystem. Ved tilmeldingen skal uddannelsesstedet derfor modtage en kopi af igu-aftalen inkl. undervisningsplanen som dokumentation for, at der er tale om en igu-ansat.
Hvis det aftales, at opkvalificeringen skal inkludere Danskuddannelse, er det kommunen, som henviser den igu-ansatte til et sprogcenter. Herefter indkalder sprogcenteret den igu-ansatte til et visitationsmøde, hvor den igu-ansatte bliver visiteret til det relevante niveau (Danskuddannelse 1, 2 eller 3).
For de øvrige typer uddannelse (AMU, avu, FVU, FGU og HF-enkeltfag) gælder det, at den igu-ansatte eller virksomheden selv kan stå for tilmeldingen. Kommunen vil dog ofte hjælpe med dette.
En igu-ansat kan som alle andre personer tilmeldes undervisningen digitalt via web-portalen Voksenuddannelse.dk. Det vil dog ved tilmeldingen ikke være muligt at angive, at der er tale om en igu-ansat. Derfor vil det heller ikke fremgå, at uddannelsen er uden deltagerbetaling. Den igu-ansatte skal derfor oprettes som almindelig kursist, og derefter skal uddannelsesstedet gøres opmærksom på, at der er tale om en igu-ansat. Da den igu-ansatte bliver oprettet som almindelig kursist, vil det også være muligt at oprette en ansøgning om VEU-godtgørelse, selvom den igu-ansatte ikke er berettiget til dette.
Det er også muligt at tilmelde den igu-ansatte ved at kontakte det enkelte uddannelsessted direkte.
Bopælskommunen udbetaler uddannelsesgodtgørelse samt evt. befordringsgodtgørelse til den igu-ansatte for de perioder, der har indeholdt opkvalificering. Staten refunderer derefter kommunens udgifter, da igu-ordningen er statsfinansieret.
Den igu-ansatte kan efter hver måned med opkvalificering ansøge om godtgørelse. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for deltagelse i opkvalificering samt for evt. udgifter til transport til og fra uddannelsesstedet.
Hent ansøgningsskema til udbetaling af uddannelses- og befordringsgodtgørelse (pdf)
Hvis en igu-ansat deltager i et AMU-kursus, tæller 1 undervisningstime som 1 time brugt på opkvalificering, da der ikke er forberedelse til AMU-kurser. Det betyder, at 1 hel uge med opkvalificering med AMU-kurser på fuld tid består af 37 undervisningstimer, dvs. 7,4 timer per dag.
På de andre uddannelser (Danskuddannelse, avu, FVU, FGU og HF-enkeltfag) er der dog behov for forberedelse til undervisningen. Derfor tæller 1 undervisningstime som 2 timer brugt på opkvalificering. Det betyder, at 1 hel uge med opkvalificering på fuld tid af nævnte uddannelser består af 18,5 undervisningstimer og 18,5 forberedelsestimer.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at en igu-ansat modtager opkvalificering via et uddannelsestilbud langt fra bopælen.
Hvis der er mere end 60 km. i transport mellem den igu-ansattes bopæl og uddannelsesstedet, og bopælskommunen har haft ekstraudgifter til kost og logi, er det muligt at ansøge om refusion af disse.
Læs mere om den igu-ansattes økonomi, herunder refusion af udgifter
For at styrke den faglige og dansksproglige opkvalificering i igu-ordningen tilbydes fra maj 2025 fagspecifikke igu-retninger til 7 udvalgte brancher.
Hvis du har brug for yderligere information eller vejledning, kan du kontakte os på
