Målgruppen for igu’en er flygtninge og familiesammenførte samt fordrevne fra Ukraine.
Persongruppen, som kan tage en igu, er defineret ved deres opholdsgrundlag, dvs. det lovmæssige grundlag for opholdstilladelsen.
Derudover skal den igu-ansatte opfylde en række generelle betingelser, som er defineret i Igu-loven.
Den igu-ansatte skal have opholdstilladelse i Danmark som enten flygtning, familiesammenført eller fordrevet fra Ukraine. For hver af de 3 grupper skal opholdstilladelsen være givet efter den relevante lov og de rigtige paragraffer.
Ved ansættelsens første dag skal den igu-ansatte være mellem 18 og 49 år og have haft folkeregisteradresse i Danmark i op til 20 år.
Hvis den igu-ansatte tidligere har været ansat på normale vilkår i virksomheden, skal ansættelsen være ophørt mindst 3 måneder før, igu-ansættelsen starter.
Der stilles ingen specifikke krav til danskkompetencer, men de vil have betydning for, hvilken opkvalificering, den igu-ansatte kan følge.
Find svar på de mest almindelige spørgsmål før, under og efter et igu-forløb.
Hvis du har brug for yderligere information eller vejledning om igu, kan du ringe til vores særlige igu-hotline:
+45 72 14 21 15
eller skrive til vores postkasse: