FAQ om igu

Det er ikke muligt at få dispensation fra reglerne om flygtningens alder, eller hvor længe flygtningen har boet i Danmark.

Læs mere om, hvem der kan tage en igu

Det er ikke en hindring for at begynde et igu-forløb, hvis en flygtning har været ansat i virksomheden i støttet beskæftigelse, fx virksomhedspraktik eller job med løntilskud.

Hvis en flygtning derimod har været ansat i virksomheden i ordinær beskæftigelse, er det ikke muligt at begynde et igu-forløb i forlængelse af denne ansættelse. Der skal gå minimum 3 måneder, fra ansættelsen er ophørt, til flygtningen kan begynde som igu-ansat.

Læs mere om, hvem der kan tage en igu

Hvis en igu-ansat bliver opsagt af årsager, der ikke skyldes den igu-ansatte selv (fx større afskedigelsesrunder, nedlæggelse af funktion/afdeling eller virksomhedslukning), er det muligt at fortsætte igu-forløbet hos en ny virksomhed.

Den virksomhed, som vælger at overtage og videreføre igu-ansættelsesforholdet, kan medregne ansættelsesperioden hos den første virksomhed ift. beregning af virksomhedsbonus. Det er dog en betingelse, at overtagelsen sker inden for en måned efter ansættelsesophøret i den første virksomhed.

Det er også muligt at påbegynde et helt nyt 2-årigt igu-forløb. Den igu-ansatte kan dog kun gennemføre ét igu-forløb.

En igu-ansættelse anses som ordinær beskæftigelse, og der er derfor ikke krav om, at virksomheden afmelder forløbet, hvis det ophører før tid.

Undervisningsplanen kan udarbejdes samtidig med, at igu-aftalen indgås. Den skal senest være på plads ved udgangen af den første ansættelsesmåned.

Undervisningsplanen skal indeholde opkvalificering svarende til 23 ugers fuld tid. Det er dog ikke et krav, at den angiver specifikke kurser og datoer.

Undervisningsplanen skal sammen med igu-aftalen oprettes i VITAS.

Se vejledning til virksomheden

Se vejledning til kommunen

Undervisningsplanen kan løbende justeres i VITAS i løbet af igu-ansættelsen, hvis der er behov for det. Den skal dog fortsat indeholde opkvalificering svarende til 23 uger på fuld tid.

Virksomheden og den igu-ansatte kan godt aftale opkvalificering ud over de 23 uger, men den vil ikke tælle med i igu-forløbet.

Den ekstra opkvalificering er omfattet af den almindelige deltagerbetaling på det pågældende kursus. Den igu-ansatte kan være omfattet af efteruddannelsesregler i den relevante overenskomst.

Den igu-ansatte kan desuden gratis deltage i Danskuddannelse uden for igu-forløbet på samme vilkår som flygtninge, der ikke deltager i et igu-forløb.

De 23 ugers, 115 dages eller 851 timers opkvalificering under igu-forløbet kan både fordeles ud over hele forløbet eller samles i ét eller flere koncentrerede forløb.

Lønsatsen for en igu-ansat følger lønsatsen for en EGU-elev for den relevante branche eller en elevløn på 1. og 2. års elevperiode. Denne lønsats er dog en minimumssats, og det er derfor muligt at udbetale højere løn til den igu-ansatte. LO og DA har i fællesskab udarbejdet en oversigt over de gældende EGU-lønsatser for de forskellige overenskomster.

Et igu-forløb varer to år, hvoraf der til opkvalificering er afsat, hvad der svarer til 23 uger på fuld tid. Det svarer til gennemsnitligt 8 timer om ugen, og arbejdstid i virksomheden skal udgøre gennemsnitligt 25-29 timer om ugen.

Således skal opkvalificering og arbejde tilsammen udgøre mindst 33 og højst 37 timer om ugen i gennemsnit.

En igu-ansættelse er omfattet af de almindelige ansættelsesvilkår og således også af barselslovens regler. Ansættelsesforholdet ophører derfor ikke pga. barselsorlov.

Hvis den igu-ansatte inden for den 2-årige periode har orlov i forbindelse med barsel, er det muligt at forlænge igu-ansættelsen med et tidsrum, der svarer til orlovsperioden.

De almindelige regler i ferieloven gælder. Er ferien optjent efter ferieloven, indgår ferien i ansættelsen. Ferielovens særlige regler for elever gælder ikke for igu-ansatte.

Der vil ske modregning i ægtefællens integrationsydelse, hvis den igu-ansattes løn overstiger et vist beløb. Beløbsgrænsen afhænger dog af, om ægtefællen har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

Kommunen vil således modregne det beløb, som overstiger 16.382 kr. (2024-niveau) ved forsørgelsespligt og 12.326 kr. (2024-niveau) ved ingen forsørgelsespligt.

En arbejdende ægtefælles løn skal ikke modregnes i uddannelsesgodtgørelsen, da der er tale om en godtgørelse, ikke en ydelse.

Kommunen skal sanktionere en borger ved at nedsætte hjælpen i de tilfælde, hvor borgeren uden rimelig grund afviser kommunens henvisning til et igu-forløb.

Det er en betingelse for sanktionen, at det er kommunen, der har henvist borgeren til igu-forløbet, og at kommunen skriftligt har vejledt borgeren om konsekvensen ved at afvise tilbuddet uden rimelig grund.

Den igu-ansatte skal modtage uddannelsesgodtgørelse i de perioder af igu-forløbet, hvor den igu-ansatte deltager i den aftalte opkvalificering, herunder Danskuddannelse.

Ved fravær pga. sygdom og lignende har den igu-ansatte fortsat ret til uddannelsesgodtgørelse, medmindre fraværsperioden er dækket af en offentlig ydelse.

Hvis de oplysninger, kommunen har modtaget om undervisning, timeantal m.v., ikke stemmer overens med de faktiske forhold, kan kommunen foretage regulering i uddannelsesgodtgørelsen for de efterfølgende måneder.

En virksomhed kan modtage sygedagpengerefusion, hvis flg. betingelser er opfyldt:

• Virksomheden er berettiget til at modtage refusion for sygedagpenge efter de almindelige regler i de situationer, hvor der udbetales sygeløn under fravær
• Den igu-ansatte er berettiget til sygedagpenge, fordi den igu-ansatte opfylder beskæftigelseskravet om minimum 8 ugers ansættelse + minimum 74 løntimer

Hvis en igu-ansat ikke kan opfylde sprogkravet ved at bestå Prøve i Dansk 2 eller lignende, kan den igu-ansatte i stedet opfylde tilknytningskravet på baggrund af antallet af løntimer.

En igu-ansat vil normalt opfylde tilknytningskravet ved afslutningen af et igu-forløb. Der skal være indberettet mindst 600 løntimer (400 for deltidsforsikrede) til SKATs eIndkomst i samlet 12 måneder indenfor 24 måneder. Arbejdet behøver ikke være udført i 12 sammenhængende måneder.

Det er ikke et krav, at den igu-ansatte har været medlem af en a-kasse i optjeningsperioden.

En mentor kan tilbydes efter Integrationslovens § 23 d. Formålet med mentorfunktionen er at hjælpe udlændinge til at opnå eller fastholde beskæftigelse eller en beskæftigelsesfremmende aktivitet.

Det er den enkelte kommunes vurdering, om man i en konkret situation vil tilbyde en mentor til fx en igu-ansat. Det er således ikke en ret, en igu-ansat kan gøre krav på.