FAQ om igu

Det er hverken muligt at få dispensation fra reglerne om alderen for en potentiel igu-kandidat, eller hvor længe kandidaten har boet i Danmark.

Læs mere om, hvem der kan tage en igu

Det er ikke en hindring for at begynde et igu-forløb, hvis en igu-kandidat har været ansat i virksomheden i støttet beskæftigelse, fx virksomhedspraktik eller job med løntilskud.

Hvis en person i igu-målgruppen derimod har været ansat i virksomheden i ordinær beskæftigelse, er det ikke muligt at begynde et igu-forløb i direkte forlængelse af denne ansættelse. Der skal gå minimum 3 måneder, fra ansættelsen er ophørt, til personen i målgruppen kan påbegynde et igu-forløb i virksomheden.

En virksomhed afgrænses som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer).

Læs mere om, hvem der kan tage en igu

Hvis en igu-ansat bliver opsagt af årsager, der ikke skyldes den igu-ansatte selv (fx større afskedigelsesrunder, nedlæggelse af funktion/afdeling eller virksomhedslukning), er det muligt at fortsætte det 2-årige igu-forløb i en anden virksomhed.

Den virksomhed, som overtager og viderefører igu-ansættelsesforholdet, kan medregne igu-ansættelsesperioden hos den første virksomhed ift. eksempelvis beregning af virksomhedsbonus. Det er dog en betingelse, at overtagelsen sker inden for en måned efter ansættelsesophøret i den forrige virksomhed.

Det er også muligt for den opsagte igu-ansatte at påbegynde et helt nyt 2-årigt igu-forløb. Det er dog kun muligt at gennemføre ét igu-forløb i alt.

En igu-ansættelse anses som ordinær beskæftigelse, og der er derfor ikke krav om, at virksomheden afmelder forløbet i VITAS, hvis det ophører før tid.

Undervisningsplanen kan udarbejdes samtidig med, at igu-aftalen indgås. Undervisningsplanen skal være oprettet i VITAS senest ved udgangen af den første ansættelsesmåned.

Undervisningsplanen skal indeholde opkvalificering svarende til 23 ugers fuld tid, hvor indholdet tager højde for godkendt indhold i igu-uddannelse og opfylder kravet om AMU-indhold. Det er ikke et krav, at uddannelsesplanen indeholder informationer om specifikke kurser med fastlagte opstartsdatoer.

Se vejledning til virksomheden

Se vejledning til kommunen

Undervisningsplanen kan løbende justeres i VITAS i løbet af igu-ansættelsen. Planen skal dog løbende indeholde opkvalificering svarende til 23 uger på fuld tid.

Virksomheden og den igu-ansatte kan aftale opkvalificering ud over de 23 uger, men den vil ikke fremgå som en del af igu-opkvalificeringen.

Opkvalificering ud over de 23 ugers igu-opkvalificering er omfattet af den almindelige deltagerbetaling på det pågældende kursus, og den igu-ansatte vil være omfattet af efteruddannelsesregler under den relevante overenskomst.

Den igu-ansatte kan desuden deltage i Danskuddannelse ud over de 23 ugers igu-opkvalificering på samme vilkår som øvrige med danskuddannelsesret, der ikke deltager i et igu-forløb.

De 23 ugers kan både fordeles ud eller samles i ét eller flere koncentrerede opkvalificeringsforløb over den 2-årige igu-ansættelse.

Hvis særlige forhold har medført, at det ikke har været muligt at gennemføre en igu på baggrund af manglende igu-opkvalificering, kan opkvalificeringen gennemføres efter det 2-årige igu-forløb. Særlige forhold er fx egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie, force majeure på ansættelsesvirksomheden eller, at et modul i et tilrettelagt undervisningsforløb er blevet aflyst på grund af forhold på undervisningsstedet.

En undervisningsplan omfatter igu-opkvalificering på fuld tid i 23 uger.

Det svarer til 23 x 5 = 115 dage eller 23 x 37 = 851 timer.

De skal fordeles over det 2-årige igu-forløb på i alt 104 uger.

Hvis en igu-ansat deltager i et AMU-kursus, tæller 1 undervisningstime som 1 time brugt på opkvalificering, da der ikke er forberedelse til AMU-kurser. Det betyder, at en hel uge med opkvalificering med AMU-kurser på fuld tid består af 37 undervisningstimer, dvs. i gennemsnit 7,4 timer per dag.

De andre godkendte igu-uddannelser (Danskuddannelse, FVU, avu, FGU og Hf-enkeltfag) har en omregningsfaktor på 2, da undervisningen har tilknyttet forberedelsestid. Derfor tæller 1 undervisningstime/-lektion som 2 timer brugt på igu-opkvalificering (1 times undervisning + 1 times forberedelse). 4 lektioner med Danskuddannelse svarer altså til 8 timers igu-opkvalificering.

Eksempel

En igu-ansat skal under hele igu-forløbet gå til danskundervisning 3 timer om ugen. Omregningsfaktoren for Danskuddannelse gør, at den igu-ansatte hver uge forbruger 6 timer af sin igu-opkvalificering.

Over en 2-årig periode bliver det til 104 x 6 = 624 timer eller ca. 17 uger.

Tilbage er 851 - 624 = 227 timer eller ca. 6 uger, hvor det aftales, at den igu-ansatte skal følge AMU-kurser.

Lønsatsen for en igu-ansat følger lønsatsen for en EGU-elev for den relevante branche eller en elevløn på 1. og 2. års elevperiode. Denne lønsats er dog en minimumssats, og det er derfor muligt at udbetale højere løn til den igu-ansatte.

3F har udarbejdet en oversigt over de gældende EGU-lønsatser for en række overenskomster. Hvis det ikke er muligt at finde lønsatsen i denne oversigt, anbefales det, at man kontakter den overenskomstforhandlende fagforening på det pågældende område for at indhente oplysningen.

Se EGU-lønsatser hos 3F

Et igu-forløb varer to år, hvor arbejde og opkvalificering tilsammen skal udgøre mindst 33 og højst 37 timer om ugen i gennemsnit. I den 2-årige igu-ansættelse er den igu-ansatte samlet frikøbt til uddannelse/opkvalificering i 23 uger på fuld tid, som svarer til gennemsnitligt 8 timer om ugen. Arbejdstiden i virksomheden skal udgøre gennemsnitligt 25-29 timer om ugen over de 2 år.

Der er ikke noget til hinder for, at en igu-ansat i perioder samlet har mere end 37 timers arbejde og uddannelse pr. uge eller 160,33 timer pr. måned. I sådanne tilfælde kræver det, at de ekstra timer afspadseres på et andet tidspunkt over den 2-årige ansættelse.

En igu-ansættelse er omfattet af de almindelige ansættelsesvilkår på virksomheden og således også af barselslovens regler, som også omfatter 14 dages fædre- eller medforældreorlov. Ansættelsesforholdet ophører derfor ikke pga. barselsorlov. Hvorvidt den igu-ansatte har ret til løn under barsel afhænger af overenskomst eller ansættelseskontrakt, og reglerne kan variere, men den igu-ansatte har som minimum ret til barselsdagpenge, hvis pågældende ikke får løn under barsel.

Hvis den igu-ansatte inden for den 2-årige periode har orlov i forbindelse med barsel, er det muligt at forlænge igu-ansættelsen med et tidsrum, der svarer til orlovsperioden.

De almindelige regler i ferieloven gælder. Er ferien optjent efter ferieloven, indgår ferien i ansættelsen. Ferielovens særlige regler for elever gælder ikke for igu-ansatte. Der optjenes ikke feriepenge under opkvalificering/uddannelse.

Hvis den igu-ansatte inden for den 2-årige periode har et sammenhængende sygdomsforløb på mere end 8 uger eller har lovlig orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption, kan igu-ansættelsen forlænges.

Forlængelsen kan kun ske, hvis der er enighed om det mellem den igu-ansatte og virksomheden, og forlængelsesperioden kan maksimalt have samme længde som fraværsperioden.

Der sker modregning i ægtefællens ydelse, hvis den igu-ansattes løn overstiger et vist beløb. Beløbsgrænsen afhænger dog af, om ægtefællen har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

En arbejdende ægtefælles løn skal ikke modregnes i uddannelsesgodtgørelsen, da der er tale om en godtgørelse og ikke en ydelse.

Igu betragtes som ordinær beskæftigelse, og kommunen skal sanktionere en borger ved at nedsætte ydelsen i de tilfælde, hvor borgeren uden rimelig grund afviser kommunens henvisning til et igu-forløb.

Det er en betingelse for sanktionen, at det er kommunen, der har henvist borgeren til igu-forløbet, og at kommunen skriftligt har vejledt borgeren om konsekvensen ved at afvise tilbuddet uden rimelig grund.

Den igu-ansatte skal modtage uddannelsesgodtgørelse i de perioder af igu-forløbet, hvor den igu-ansatte er tilmeldt og/eller deltager i den aftalte opkvalificering, herunder Danskuddannelse. Ved fravær pga. sygdom og lignende har den igu-ansatte fortsat ret til uddannelsesgodtgørelse, medmindre fraværsperioden er dækket af en offentlig ydelse.

Hvis den igu-ansatte konsekvent ikke deltager i den aftalte igu-opkvalificering, er det et brud på uddannelsesplanen og dermed aftalen mellem den igu-ansatte og virksomheden. Ved et sådan brud på aftalen er det virksomheden, der har ansvaret for evt. konsekvenser ved ansættelsesforholdet.

Hvis de oplysninger, kommunen har modtaget om undervisning, timeantal mv., ikke stemmer overens med de faktiske forhold, kan kommunen foretage regulering i uddannelsesgodtgørelsen for de efterfølgende måneder.

Igu er ordinær beskæftigelse. En virksomhed kan modtage sygedagpengerefusion, hvis flg. betingelser er opfyldt:

• Virksomheden er berettiget til at modtage refusion for sygedagpenge efter de almindelige regler i de situationer, hvor der udbetales sygeløn under fravær
• Den igu-ansatte er berettiget til sygedagpenge, fordi den igu-ansatte opfylder beskæftigelseskravet om minimum 8 ugers ansættelse + minimum 74 løntimer

Hvis en igu-ansat ikke kan opfylde sprogkravet ved bestået Prøve i Dansk 2 eller lignende, kan den igu-ansatte i stedet opfylde tilknytningskravet på baggrund af antallet af løntimer ved en gennemført igu.

Der skal være indberettet mindst 600 løntimer (400 for deltidsforsikrede) til SKATs eIndkomst i samlet 12 måneder indenfor 24 måneder. Arbejdet behøver ikke være udført i 12 sammenhængende måneder.

Det er ikke et krav, at den igu-ansatte har været medlem af en a-kasse i optjeningsperioden.

En mentor kan tilbydes efter Integrationslovens § 23 d. Formålet med mentorfunktionen er at hjælpe den igu-ansatte til at opnå eller fastholde beskæftigelse eller en beskæftigelsesfremmende aktivitet.

Det er den enkelte kommunes vurdering, om man i en konkret situation vil tilbyde en mentor til fx en igu-ansat. Det er således ikke en ret, en igu-ansat kan gøre krav på.

En offentlig eller privat virksomhed kan søge om tilskud til frikøb af en medarbejder, som er sprogmakker for en igu-ansat. Det er et krav, at medarbejderen følger eller har gennemført det gratis sprogmakkerkursus, som udbydes af UCplus i samarbejde med SIRI.

Virksomheden kan søge om tilskud til dækning af de faktiske lønomkostninger for de timer, hvor medarbejderen konkret fungerer som sprogmakker.

For hver igu-ansat kan virksomheden søge om frikøb af sprogmakkeren i max 5 timer pr. uge i op til 26 uger. Hvis en medarbejder fungerer som sprogmakker for tre igu-ansatte samtidig, kan virksomheden søge om frikøb af sprogmakkeren i 3 x 5 = 15 timer om ugen.

Læs mere om gratis sprogmakkerkursus

Læs mere om pulje til frikøb af sprogmakker