ODENSE, 8. juni, 09:00-15:30, tilmeldingsfrist 15. maj
Oplever du, at helbredsudfordringer og smerteklager fylder i samtalerne med borgeren, eller at borgeren har ustabilt fremmøde og hyppigt sygemelder sig fra aktivitet, samtaler eller på virksomheden? Så kan denne kursusdag være noget for dig.
På dagen bliver du introduceret til en guide og en række værktøjer, som SIRI har udviklet i samarbejde med På Tværs ved Cand. Pæd. i pædagogisk antropologi Nadia El-Gendi.
Først vil du blive introduceret til den interkulturelle tilgang, hvor samtalerne i jobcentret kan ses som (kultur)møder mellem forskellige forståelser af spilleregler i jobcentret, på arbejdsmarkedet og i forhold til sygdom og helbred. I vil høre om, hvorfor der kan opstå misforståelser og fejlfortolkninger i mødet, og hvordan I kan modvirke dem.
Dernæst vil du få præsenteret fire konkrete værktøjer til blandt andet:
Kursets formål er at give deltagerne en introduktion til værktøjer, som kan skabe fælles forståelse og fremdrift i beskæftigelsesrettede samtaler med flygtninge og borgere med etnisk minoritetsbaggrund, hvor helbredsudfordringer og misforståelser fylder.
Praktisk information
Da kurset er meget søgt, er det i udgangspunktet muligt at tilmelde op til fem deltagere fra samme jobcenter. Yderligere deltagere kan tilmelde sig ventelisten og vil blive tilbudt plads, hvis der er ledige pladser efter tilmeldingsfristen.
Kommunale medarbejdere, der arbejder beskæftigelsesrettet med flygtninge og borgere med etnisk minoritetsbaggrund.
Odeon Odense
Odeons kvarter 1
5000 Odense C