Indsatser ude på virksomhederne skal træne borgerens færdigheder i konkrete jobfunktioner, så flere kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet og blive helt eller delvist selvforsørgende.
Flygtninge og familiesammenførte skal hurtigst muligt i beskæftigelse, og integrationsindsatserne skal i høj grad foregå ude på virksomhederne. Det sker med en forventning om, at nyankomne flygtninge dermed kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende.
Flygtninge skal derfor altid mødes med en forventning om, at de bidrager til samfundet og deltager aktivt på arbejdsmarkedet. For mange flygtninge og familiesammenførte vil en virksomhedsrettet indsats i kombination med danskundervisning være det første skridt på vejen til ordinær beskæftigelse.
Virksomme beskæftigelsesrettede integrationsindsatser bygger på en eller flere af følgende metoder og tilgange:
|
De virksomhedsrettede tilbud til flygtninge og familiesammenførte kan bestå af virksomhedspraktik og job med løntilskud. I indsatsen kan indgå fokus på ordinære løntimer og ansættelse i igu. Desuden er nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats vigtig indsats i den nye arbejdspligt, hvor der er krav om en kontinuerlig indsats uden pauser.
Kommunernes brug af virksomhedsrettede indsatser, herunder fokus på ordinære timer, forudsætter et tæt samarbejde mellem kommune og virksomheder.
For kommunerne ligger der et stort og konstant arbejde i at opdyrke nye og vedligeholde eksisterende netværk blandt arbejdsgivere og virksomheder for at kunne finde praktikpladser, ordinære løntimer, job med løntilskud og reelle job til borgere med manglende danskkundskaber og få faglige kvalifikationer.
Foruden at være opsøgende er det derfor også vigtigt, at kommunerne rækker ud til virksomhederne med forberedende, støttende og opkvalificerende tilbud til disse grupper, hvis den virksomhedsrettede indsats skal lykkes. Det kan fx være et tilbud om mentorstøtte eller tilbud om kurser, der kan føre til, at borgeren kan påbegynde et konkret job.
De vigtigste informationer og gode råd er samlet i to film til hhv. virksomheden og kommunen.
En brancheretning af virksomhedsindsatser har særligt vist sig at have en positiv effekt på beskæftigelsen, hvis kommunens indsats fokuseres på faglig opkvalificering i lokale brancher med gode beskæftigelsesmuligheder for målgruppen.
Den brancheorienterede tilgang betyder, at jobcentre systematisk hjælper ledige ind i udvalgte lokale brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor flygtninge og familiesammenførte derfor kan have gode jobmuligheder, hvis de gennem faglig opkvalificering får de rette kompetencer.
På Jobnet.dk findes en pjece med 10 branchepakker med beskrivelse af de typiske arbejdsopgaver, krav og kompetencer. Pjecen henvender sig til personer, som søger praktik, job med løntilskud, uddannelse, integrationsgrunduddannelse (igu) eller almindeligt lønarbejde. Pjecen findes på 9 sprog: dansk, engelsk, spansk, ukrainsk, arabisk, farsi, tigrinya, somali, kurmanji.
Pjecen giver relevante informationer om 10 forskellige faglærte og ufaglærte brancher, hvor der generelt er gode jobmuligheder. For hver branche gives eksempler på arbejdsopgaver, jobs og uddannelsesmuligheder, og det beskrives, hvilke kvalifikationer og personlige egenskaber, som kræves for at arbejde i branchen.
Find branchepakker på Jobnet.dk
Desuden findes der på Jobnet.dk sprogkort for 13 forskellige brancher. Hvert sprogkort oversætter 30 typiske fagord fra branchen til 8 forskellige sprog: engelsk, spansk, ukrainsk, arabisk, farsi, tigrinya, somali og kurmanji. Formålet er at understøtte dialogen om arbejdsopgaver og opbygge et ordforråd inden for branchen. Sprogkortene kan bruges af både udenlandske borgere, virksomheden og jobcentret.
Kommunens dialog med virksomhederne er en vigtig forudsætning for at skabe progression for borgeren i den virksomhedsrettede indsats. Det har derfor stor betydning, at sagsbehandleren har kendskab til borgerens ressourcer og potentialer, så det gode match med virksomheden kan etableres.
Undervejs i praktikken har sagsbehandleren ligeledes en central rolle i forhold til at følge op på praktikken, så borgeren udvikler sig, målet med praktikken nås, og eventuelle udfordringer løses undervejs. Det kan fx være sproglige misforståelser eller større konflikter og skuffelser, der elles kan føre til, at praktikken afbrydes.
Når praktikken bliver til ordinær beskæftigelse, er det stadig vigtigt, at sagsbehandleren følger op og støtter i forhold til faglig og sproglig opkvalificering. Det kan både være i form af tilbud om sprogstøtte eller åben telefonlinje hos sagsbehandleren, hvor både virksomheden og borgeren kan få svar på mindre spørgsmål og uklarheder omkring ansættelsen.
Vejledning til kommuner om, hvordan de styrker virksomhedssamarbejdet og sikrer succesfulde forløb for flygtninge.
Video til kommuner om virksomhedsforløb for flygtninge
Vejledning til virksomheder om, hvordan de med kommunens hjælp kan få dækket deres behov for arbejdskraft og hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet.
Video til virksomheder om rekruttering af flygtninge
SIRI har fået udarbejdet et vidensnotat, som formidler kommuners og virksomheders erfaringer og anbefalinger til, hvordan virksomhedspraktik bedst fører til beskæftigelse og selvforsørgelse.
Hvis du har brug for yderligere information eller vejledning, kan du kontakte os på