Flere kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund skal i beskæftigelse, men andre problemer end ledighed kan indebære, at der er brug for en tilpasset indsats.
Flygtninge- og indvandrerkvinder kan stå over for komplekse udfordringer, hvor fx familie- og sundhedsmæssige aspekter spiller ind. En helhedsorienteret tilgang er derfor vigtig i integrationsindsatsen, hvis det skal lykkes kommunerne at få flere kvinder i beskæftigelse.
Et øget beskæftigelsesfokus i kommunernes integrationsindsats har siden 2016 fået flere flygtninge- og familiesammenførte i beskæftigelse. Det gælder især mændene, men også flere kvinder er kommet i beskæftigelse. Alligevel har kvinderne fortsat en markant lavere beskæftigelsesfrekvens end mændene. Det kan både skyldes forventninger til kvinderne fra bl.a. familien, men kan også skyldes, at der gives færre virksomhedsrettede tilbud til kvinderne.
En række undersøgelser og evalueringer peger på, at beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges med et hensyntagen til den enkelte kvindes situation og de elementer, der har betydning for hendes arbejdsidentitet og arbejdsmarkedsparathed. Det kan være forhold i hjemmet, sundhedsaspekter eller begrænsende danskkundskaber, der vanskeliggør kvindens indtræden på arbejdsmarkedet.
Sagsbehandlerens rolle er derfor helt central i forhold til mødet med den enkelte kvinde, hvor det samtidig er væsentligt, at balancere mellem at stille krav til kvinden og samtidig motivere hende i forhold til at deltage aktivt i den beskæftigelsesrettede indsats.
SIRI har udarbejdet en række publikationer og materialer, som har fokus på, hvordan den enkelte kvinde kan hjælpes i job:
Aktuelt bedste viden om beskæftigelsesrettede indsatser for flygtninge- og indvandrerkvinder
Gode råd til at fastholde jobfokus hos kvinder på barsel
Hvis du har brug for yderligere information eller vejledning, kan du kontakte os på