Find svar på de mest almindelige spørgsmål ifm. kommunernes modtagelse af fordrevne fra Ukraine samt den efterfølgende integrationsindsats.
Personer, der har fået opholdstilladelse efter særloven, omfattes af integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 6 og anses som flygtninge i integrationslovens forstand. De pågældende er derfor som altovervejende udgangspunkt omfattet af de bestemmelser i integrationsloven, som gælder for flygtninge.
Særloven fraviger dog enkelte bestemmelser i integrationsloven, som ellers normalt finder anvendelse på flygtninge. Det drejer sig om integrationslovens § 4, stk. 2, og §§ 6, 7, 8, 9 og 11. Se i den forbindelse særlovens § 30, stk. 1.
Ved lov nr. 266 af 19/03 2024 ændres særlovens § 30, stk. 2, 1. pkt., således, at ansvaret for personer, som får opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fremover påhviler kommunalbestyrelsen senest 15 hverdage efter tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering. Dette er indtil 31. marts 2024 fire hverdage.
Lovændringen indebærer, at ansvaret for den pågældende person, der er fordrevet fra Ukraine, overgår til den pågældende kommune senest 15 hverdage efter, at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om opholdstilladelse og visitering. Det betyder, at hvis Udlændingestyrelsen - i almindelige uger uden helligdage - træffer afgørelse om visitering på en mandag, så vil den pågældende person overgå til den kommune, som den pågældende er visiteret til, senest om mandagen tre uger senere.
Visiteringskommunen har endvidere mulighed for at modtage de pågældende tidligere end 15 hverdage efter Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, såfremt den enkelte person og kommunen er enige herom.
Reglerne om, at tidspunktet for ansvarets overgang ikke kan falde i en weekend eller på en helligdag, gælder fortsat.
De pågældende er omfattet af integrationslovens bestemmelser om anvisning af et midlertidigt opholdssted. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal anvise et midlertidigt opholdssted til en flygtning, der fordeles til kommunen, jf. integrationslovens § 12, stk. 1. Kommunen kan i stedet anvise en bolig.
Personer, som får opholdstilladelse efter særloven, omfattes af integrationsloven, hvor de defineres som flygtninge i integrationslovens forstand, jf. integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 6. Det indebærer, at de skal modtage en integrationsindsats, forudsat at integrationslovens øvrige betingelser er opfyldt. Integrationsindsatsen tager først og fremmest sigte på, at nyankomne udlændinge tilbydes et midlertidigt opholdssted, opnår beskæftigelse, bliver selvforsørgende og lærer dansk.
Ja, når personerne har fået ophold efter særloven, vil de være omfattet af reglerne om igu, jf. den nye bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 5 i lov om integrationsgrunduddannelser, som er indført samtidig med særloven.
Personer, som får midlertidigt ophold efter særloven for fordrevne fra Ukraine, er ikke omfattet af repatrieringsloven. De pågældende kan derfor ikke modtage støtte efter repatrieringsloven.
Reglerne om kommunernes vejledningspligt om repatriering omfatter dermed heller ikke personer med ophold efter særloven.
Efter integrationslovens § 12, stk. 5, skal den modtagende kommune, dvs. den kommende bopælskommune, afholde de udgifter, der er forbundet med flygtningens flytning til kommunen. Samme forhold gælder for fordrevne fra Ukraine, som af Udlændingestyrelsen visiteres til en kommune.
Personer, som får ophold efter særloven for fordrevne fra Ukraine, anses som flygtninge i integrationslovens forstand og er dermed berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseprogram.
Efter integrationslovens § 45, stk. 9, yder staten et resultattilskud på 83.801 kr. (22-priser) til en kommune, hvis en udlænding inden for de første tre år af program under integrationsloven kommer i ordinær beskæftigelse eller påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.
Staten yder endvidere et resultattilskud på 55.865 kr. (22-priser) til en kommune, hvis en udlænding inden for det 4. eller 5. år af programmet kommer i ordinær beskæftigelse eller påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.
Resultattilskuddene for ordinær beskæftigelse eller kompetencegivende uddannelse kan kun komme til udbetaling, hvis udlændingen har været i ordinær beskæftigelse eller er fortsat i uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst seks måneder.
Dette omfatter også personer med ophold efter særloven.
Kommunen skal som altovervejende udgangspunkt følge op på en udlændings kontrakt, selv når vedkommende er helt eller delvist fritaget fra tilbud på baggrund af alder. Opfølgning skal som udgangspunkt finde sted mindst 4 gange inden for de første seks måneder efter visitationen er gennemført, såfremt udlændingen endnu ikke har opfyldt målene for kontrakten. Herefter skal opfølgning ske efter behov. Hvis kommunen undtagelsesvist helt har undladt at give tilbud, skal opfølgning ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering af behovet for opfølgning.
Hvis det i kontrakten mellem en kommune og en udlænding er konstateret, at det grundet udlændingens personlige forhold, herunder alder, ikke vil være hensigtsmæssigt inden for en måned at indgå en kontrakt med nærmere fastlæggelse af indholdet af og målet for et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram og kontrakten blot består af en konstatering heraf samt en dato for, hvornår selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets indhold forventes at kunne aftales eller fastsættes nærmere, vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt med opfølgning på den dato, der er anført i kontrakten.
Hvis udlændingen har opfyldt målene i kontrakten, skal der alene følges op på kontrakten, hvis der opstår behov for det.
Det fremgår af integrationslovens § 23, stk. 5, at kommunen helt eller delvist kan undlade at give en udlænding tilbud, når ganske særlige grunde taler for det. Tilsvarende kan kommunen efter lovens § 21, stk. 2, helt eller delvist undlade at tilbyde danskuddannelse, når ganske særlige grunde taler for det.
En særlig grund til sådan fritagelse kan bl.a. være høj alder. En beslutning om at undlade at give tilbud efter integrationslovens § 21, stk. 2 og § 23, stk. 5, vil dog altid skulle bero på en konkret vurdering.
Kommunen kan også i sådanne tilfælde fx beslutte, at der tilbydes danskuddannelse men ikke beskæftigelsesrettede aktiviteter.
Kommunens beslutning om helt eller delvist at tilbyde eller undlade at tilbyde indsatser efter integrationsloven skal træffes i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bl.a. lighedsgrundsætningen.
Efter integrationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., har kommunalbestyrelsen pligt til at følge op på en udlændings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i kontrakten. Opfølgning skal finde sted mindst 4 gange inden for de første seks måneder efter, at visitationen efter lovens § 17 er gennemført, jf. § 20, stk. 1, 2. pkt.
Herefter skal kommunen foretage opfølgning efter behov.
Pligten til opfølgning gælder, uanset om der er truffet beslutning om helt eller delvist at undlade at give tilbud efter § 23, stk. 5, og § 21, stk. 2. Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af behovet for opfølgning og tilrettelægge kadencen i opfølgning herefter.
Har udlændingen opfyldt målene for kontrakten, skal der kun følges op på kontrakten, hvis der opstår et behov for det.
Tilsvarende, hvis udlændingen er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og ikke modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal der dog ske opfølgning hver 12. måned, medmindre der efter en konkret og individuel vurdering er behov for hyppigere opfølgning.
Opfølgning skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde.
Det fremgår endvidere af § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1307 af 7. september 2020 om udarbejdelse af kontrakt og om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, at hvis det som følge af en udlændings personlige forhold ikke vil være hensigtsmæssigt inden for en måned at indgå en kontrakt med nærmere fastlæggelse af indholdet af og målet for et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, kan kontrakten bestå af en konstatering af dette samt en dato for, hvornår selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets indhold forventes at kunne aftales eller fastsættes nærmere.
Personlige forhold som nævnt ovenfor kan være sådanne ganske særlige grunde, der gør, at kommunalbestyrelsen helt kan undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram eller kan udskyde udlændingens deltagelse heri, jf. integrationslovens § 21, stk. 2, og § 23, stk. 5, herunder høj alder.
Kommunens beslutning om i kontrakten at konstatere, at det ikke vil være hensigtsmæssigt inden for en måned at indgå en kontrakt med nærmere fastlæggelse af indholdet af og målet for et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram skal være begrundet i en konkret vurdering af den enkelte udlændings forhold og skal endvidere træffes i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bl.a. lighedsgrundsætningen.
Lov nr. 546 af 3. maj 2022 trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. lovens § 5, stk. 1. Loven trådte derved i kraft den 5. maj 2022.
Vær i den forbindelse opmærksom på, at efter lovens § 5, stk. 2, vil udlændinge, som allerede er undergivet kommunalbestyrelsens forplejning efter aktstykke nr. 232 og endnu ikke har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse for personer, som er fordrevet fra Ukraine, skulle indgive ansøgning inden for fem hverdage efter lovens ikrafttræden, såfremt de ønsker fortsat at modtage kommunal indkvartering og forplejning
Ja, det fremgår af § 20 b i lov nr. 546 af 3. maj 2022, at kommunalbestyrelsen kan medvirke til indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov.
Med vedtagelsen af lov nr. 546 er der indsat et nyt kapitel 4 a om kommunal indkvartering og forplejning i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven). Kapitlet har til hensigt at lovfæste den tidligere ordning, hvorefter kommunerne ud fra aktstykke kan tilbyde indkvartering og forplejning til fordrevne fra Ukraine, mens de afventer Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse efter særloven.
Kommunen vil efter ikrafttræden af lov nr. 546 den 5. maj 2022 efter reglerne i kapitel 4 a kunne tilbyde indkvartering og forplejning til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine og har indgivet eller inden for fem hverdage indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter særloven.
Kommunen vil endvidere kunne tilbyde indkvartering og forplejning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter særloven, indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunen, jf. § 30, stk. 2 i særloven.
Det er en betingelse for at kunne modtage kommunal indkvartering og forplejning, at den pågældende udlænding ikke modtager anden offentlig forsørgelse, f.eks. efter særlovens kapitel 4 eller udlændingelovens § 42 a om indkvartering og forsørgelse i regi af Udlændingestyrelsen.
Det vil være frivilligt for kommuner, hvorvidt de ønsker at tilbyde indkvartering og forplejning efter den foreslåede ordning. Den enkelte kommune vil således kunne beslutte, om kommunen ønsker at medvirke til indkvartering og forplejning af personer fordrevne fra Ukraine, og i hvilket omfang og på hvilken måde den ønsker at medvirke hertil.
Det bemærkes, at adgangen til at modtage kommunal indkvartering og forplejning ikke gælder, hvis udlændingen åbenbart ikke er omfattet af målgruppen for særloven.
I forlængelse heraf kan kommunen medvirke til, at der indgives ansøgning om opholdstilladelse efter særloven. Dette kan f.eks. ske ved hjælp til at indhente og udfylde et ansøgningsskema, ligesom kommunen bl.a. kan udlevere ansøgningsskemaer til de pågældende.
Det bemærkes, at det er udlændingens eget ansvar at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter særloven, herunder at dette sker inden for fem hverdage. Hvis kommunen bliver opmærksom på, at udlændingen ikke rettidigt har indgivet ansøgning efter særloven, vil kommunen ikke længere have mulighed for at dække udgifterne til den pågældendes underhold.
De ydelser, som kommunen kan tilbyde, er indkvartering og forplejning. Herved forstås bl.a. kost og logi, inkl. køkken- og badefaciliteter, men også andre ydelser, der har naturlig sammenhæng med forplejning, f.eks. hygiejneartikler, vil kunne være omfattet. Det er den enkelte kommune, der afgør, hvilke ydelser der er behov for at tilbyde.
Ydelser efter anden lovgivning, f.eks. efter sundheds- og sociallovgivningen, er ikke omfattet af bestemmelserne. Om sådanne ydelser kan tilbydes persongruppen, afhænger af reglerne i den pågældende lovgivning.
Ja, kommunen kan bestemme, at en udlænding, som forsørges i regi af kommunen, i stedet skal forsørges af Udlændingestyrelsen, jf. lov nr. 546 § 20 a, stk. 5.
Ja, i visse tilfælde. Med ændringsloven indsættes § 30 a i særloven, som giver mulighed for, at kommunen uanset integrationslovens § 12, stk. 2, kan anvise personer med opholdstilladelse efter særloven et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
Der kan dog kun ske anvisning til et udsat boligområde, hvis kommunen vurderer, at der ikke i øvrigt er mulighed for at anvise midlertidige opholdssteder eller boliger, der ikke er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
På siden er der forklaret om flygtningenes fordeling og visitering via kvoter til kommunerne, når flygtningene får opholdstilladelse. Endvidere er der link til ministeriets informationsbrev om boligplacering samt orienteringsskrivelse om rammerne for midlertidig indkvartering.
Lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder, jf. integrationslovens § 12, stk. 6. Det betyder fx, at udlændingen alene har ret til at bo på det midlertidige opholdssted, indtil kommunen tilbyder et andet midlertidigt opholdssted eller en (permanent) bolig.
Integrationsloven indeholder ikke særlige regler om misligholdelse, opsigelse, udsættelse, husovertrædelser m.v. i forhold til midlertidige opholdssteder. Spørgsmålet om hvorvidt/hvornår en udlænding kan udsættes af et anvist midlertidigt opholdssted, fx ved manglende huslejebetaling eller ved andre former for misligholdelse, vil derfor skulle afklares efter de almindelige obligationsretlige regler om ophævelse som følge af væsentlig misligholdelse og opsigelse af kontrakter.
Der kan i den forbindelse tages udgangspunkt i de gældende regler i lejeloven. Selvom reglerne ikke gælder direkte for indkvartering af en flygtning på et midlertidigt opholdssted, er mange af reglerne udtryk for, hvad der vil gælde efter de almindelige obligationsretlige regler om opsigelse og ophævelse af en kontrakt, fx i tilfælde af manglende betaling af husleje og manglende overholdelse af husordensregler.
Det bemærkes, at de almindelige forvaltningsretlige regler altid finder anvendelse, når kommunerne træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger væsentlig misligholdelse af lejeforholdet eller grundlag for ophør af boliganvisningsforpligtelsen. Dette omfatter bl.a. forbuddet mod at sætte skøn under regel, og at alle relevante omstændigheder skal inddrages i afvejningen.
Afgørelser om opsigelse eller ophævelse af en midlertidig indkvartering med henvisning til de almindelige obligationsretlige regler kan indbringes for domstolene. Der er ikke tale om afgørelser efter integrationsloven. Der vil derfor ikke være administrativ klageadgang til Ankestyrelsen for denne type sager.
I de tilfælde, hvor en kommune vurderer, at en borger, som er blevet anvist et midlertidigt indkvarteringssted i medfør af integrationslovens § 12, stk. 1, har væsentligt misligholdt aftalen om indkvartering, og kommunen af den grund træffer afgørelse om at opsige eller ophæve indkvarteringen med henvisning til de almindelige obligationsretlige regler, vil en sådan afgørelse indebære, at den pågældende udlænding ikke længere vil have krav på at få tilbudt en ny midlertidig indkvartering efter integrationslovens regler.
Hvis den pågældende udlænding efterfølgende ikke har mulighed for selv at finde en bolig, har den pågældende samme adgang til at få hjælp fra kommunen, som alle andre boligtrængende borgere efter de almindelige principper og regler for løsning af kommunale boligsociale opgaver.
Det skal understreges, at ministeriets udtalelser alene er vejledende, og at den endelige afgørelse om opsigelse eller ophævelse med henvisning til de almindelige obligationsretlige regler i en konkret sag i sidste ende beror hos domstolene.
Læs mere om reglerne om misligholdelse og de almindelige obligationsretlige regler om ophævelse (som følge af væsentlig misligholdelse) og opsigelse af kontrakter m.v.:
Kommunernes pligt til at anvise et midlertidigt opholdssted ophører, hvis en flygtning afviser et lovligt tilbud om indkvartering i et midlertidigt opholdssted, jf. boligplaceringsbekendtgørelsens § 22 a. Kommunens afgørelse om herefter ikke at anvise et midlertidigt opholdssted, jf. bekendtgørelsens § 22 a, kan påklages til Ankestyrelsen i medfør af integrationslovens § 53, stk. 2, 2. pkt.
Kommunerne er ved brev af 14. september 2022 blevet vejledt om bestemmelsen i § 22 a, som blev indført i september 2022.
Hent vejledning til kommunerne (pdf)
Flere kommuner oplever, at en fordreven fra Ukraine opsiger sin bolig og udrejser af landet, men efter en periode indrejser i landet på ny og igen tager ophold i kommunen. Spørgsmålet er herefter, hvorledes den nye bestemmelse om ophør skal forstås i en sådan situation.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har hertil vejledende oplyst, at det er ministeriets vurdering, at i de tilfælde, hvor den pågældende har/må anses for at have opsagt det midlertidige opholdssted, må kommunens boliganvisningsforpligtelse efter integrationslovens § 12, stk. 1, anses for at være ophørt, jf. boligbekendtgørelsens § 22 a.
Kommunen vil i et sådan tilfælde skulle vejlede den pågældende om konsekvenserne af at opsige det midlertidige opholdssted på tidspunktet, hvor den pågældende udlænding ønsker at opsige sin bolig og udrejse. Såfremt kommunen efterfølgende træffer afgørelse om ikke at anvise et midlertidigt opholdssted til den pågældende, jf. bekendtgørelsens § 22 a, vil kommunens afgørelse kunne påklages til Ankestyrelsen.
Der er fastsat et loft over, hvor meget en kommune maksimalt kan kræve i egenbetaling for ophold på midlertidige opholdssteder, jf. bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder. Bekendtgørelsen kan ikke fraviges. En kommune har således ikke mulighed for at opkræve fuld husleje for midlertidig indkvartering i en bolig, der er dyrere, ligesom kommunen heller ikke kan opkræve yderligere betaling for varme og el. Såfremt udgifterne til den midlertidige indkvartering er mindre end den maksimale egenbetaling, kan kommunen alene opkræve den reelle udgift. Den maksimale egenbetaling reguleres hvert år.
Efter bekendtgørelsen kan egenbetalingen for 2023 højst udgøre følgende beløb:
Nej, ikke hvis den unge hjemmeboende er under 30 år.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at unge hjemmeboende under 30 år skal betragtes som børn i forhold til bekendtgørelsen om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder. Det betyder, at der ikke kan opkræves selvstændig egenbetaling for unge hjemmeboende under 30 år. Unge hjemmeboende under 30 år indgår i opgørelsen af, hvor mange børn der er i familien. Om en person er hjemmeboende beror på en konkret vurdering af indkvarteringsforholdene.
Hjemmeboende børn fyldt 30 år skal ikke betragtes som børn i forhold til bekendtgørelsen, men skal opkræves særskilt egenbetaling på samme vis som for enlige. Hjemmeboende, som er fyldt 30 år, indgår dermed ikke i beregningen af det samlede antal børn i familien i henhold til bekendtgørelsen. Egenbetalingen for et forældrepar vil derfor skulle nedsættes, når barnet fylder 30 år, hvis parret eksempelvis ikke har andre hjemmeboende børn.
Eks: En mor opholder sig på et midlertidigt opholdssted sammen med sin voksne datter på 18 år. Der kan opkræves egenbetaling for moren. Der kan ikke opkræves selvstændig egenbetaling for datteren.
For så vidt angår unge, som har stiftet egen familie og opholder sig på det midlertidige opholdssted med sine forældre, finder Udlændinge- og Integrationsministeriet, at der skal opkræves selvstændig egenbetaling for den unge og dennes herboende ægtefælle og børn.
Eks.: En voksen søn under 30 år og dennes ægtefælle er indkvarteret på et midlertidigt opholdssted med sønnens forældre. Der kan opkræves særskilt egenbetaling for sønnen og dennes ægtefælle som et par i medfør af bekendtgørelsen.
Efter reglerne har enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle, som man er gift med, og sine børn under 18 år. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører først ved separation eller skilsmisse.
Ved beregning af hjælp i kontanthjælpssystemet til ægtefæller tages der hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold. Når en ægtefælle søger om hjælp, skal kommunen beregne hjælpen i forhold til begge ægtefæller.
Et ægtepar skal forsørge hinanden, uanset om ægtefællen opholder sig her i landet eller i udlandet, idet udlandsophold ikke i sig selv friholder en ægtefælle fra at skulle opfylde sin forsørgelsespligt.
Et antal gifte personer fordrevne fra Ukraine, som har opholdstilladelse efter særloven, modtager dog som udgangspunkt ikke penge fra deres ægtefæller, fordi ægtefællen opholder sig i Ukraine og som følge af den ekstraordinære situation hverken helt eller delvist er i stand til at bidrage til forsørgelsen af sin ægtefælle og deres eventuelle børn.
Med ændring af særloven for fordrevne fra Ukraine med lov nr. 266 af 19. marts 2024, som trådte i kraft 31. marts 2024, blev der i særlovens § 30 c, stk. 1, skabt hjemmel til, at gifte udlændinge, der har opholdstilladelse efter særloven, og som er berettigede til hjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik som forsørgere, vil få udmålt hjælp som til enlige forsørgere, såfremt de pågældendes ægtefæller opholder sig i Ukraine og hverken helt eller delvist er i stand til at forsørge de herboende ægtefæller og deres eventuelle fællesbørn.
Se ændring af særloven med lov nr. 266 af 19. marts 2024 på Retsinformation
Hvis en person opfylder betingelser for at få udmålt hjælp som enlig efter særlovens § 30 c, stk. 1, vil pågældende efter § 30 c, stk. 2, også få ret til børnetilskud som enlig forsørger. Det bemærkes dog, at der gælder et optjeningsprincip i forhold til børnetilskud.
Det vil være en betingelse for at få udmålt hjælpen som til enlige forsørgere, at de pågældende i tilstrækkeligt omfang vil kunne dokumentere, at de opfylder betingelserne i § 30 c, stk. 1. Dokumentationen vil kunne basere sig på ansøgerens afgivelse af oplysninger om ægtefællens ophold og manglende mulighed for at bidrage helt eller delvist til forsørgelsen.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det på grund af den særlige situation i Ukraine vil kunne være vanskeligt at dokumentere ægtefællens ophold i Ukraine. Ved vurderingen af, om ægtefællen opholder sig i Ukraine i lovforslagets forstand, vil flere elementer kunne indgå, herunder hvorvidt ægtefællen har bopæl i Ukraine, har arbejde i Ukraine, ikke har bopæl i Danmark eller et andet land og ikke for nylig har haft bopæl her i landet eller et andet land.
Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor ægtefællen i Ukraine aftjener værnepligt eller virker som sygeplejerske eller anden pleje i krigstjeneste. Det kan ligeledes være tilfælde, hvor ægtefællen er ansat i en forsyningsvirksomhed, der bidrager til infrastrukturen eller i en fødevarevirksomhed, hvor man på grund af de særlige omstændighederne i landet opholder sig i Ukraine, mens ægtefællen og parrets børn er i Danmark. Derudover vil det kunne være tilfælde, hvor ægtefællen er blevet i hjemlandet for at passe på familiemedlemmer m.v. Eksemplerne er ikke udtømmende.
Fordrevne fra Ukraine, der opholder sig i Danmark visumfrit, har ikke ret til økonomisk hjælp efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.
Fordrevne fra Ukraine har dog også mulighed for at søge om opholdstilladelse efter særloven.
Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik er subsidiær i forhold til enhver anden form for forsørgelse efter § 1, stk. 1, nr. 2, og § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Der er derfor ikke hjemmel til, at der kan udbetales hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, så længe udlændingemyndighederne efter udlændingelovens § 42 b, har pligt til at forsørge personer, der har behov for det.
Processuelt ophold giver ikke i sig selv ret til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet alle betingelser for at modtage hjælp skal være opfyldt. Hvis en person med processuelt ophold i Danmark opfylder de øvrige betingelser for hjælp, herunder at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser, vil personen have ret til hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
Efter særlovens § 14, stk. 2, får en udlænding, som har fået opholdstilladelse efter særloven og lader sig indkvartere på et asylindkvarteringssted, deres udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, medmindre udlændingen fx selv har tilstrækkelige midler til at kunne betale udgifterne til deres og deres families underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 3 og 4.
Personer, som får opholdstilladelse efter særloven for fordrevne fra Ukraine, defineres som flygtninge i integrationslovens forstand. Som flygtninge omfattet af integrationsloven vil de fordrevne fra Ukraine have ret til at søge om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, jf. § 22, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Fordrevne fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven skal opfylde de grundlæggende betingelser for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse) efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Efter reglerne kan kommunen ikke yde hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr./for ægtefæller er beløbet 20.000 kr. Formuen skal være i behold og til rådighed for personen. Der ses desuden bort fra den del af formuen, der er nødvendig for at kunne bevare en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder, såkaldt formålsbestemt formue.
Det afhænger desuden af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde at fastslå, hvad der skal anses for realisérbar formue. Der kan fx være tale om kontante pengebeløb, herunder udbetalte lån, kapitalpensioner og anden opsparing. Det er også formue, hvis ansøger har værdipapirer, bil af høj værdi og kostbart indbo. Kommunen ser normalt bort fra formue i form af familiens bolig.
Herudover gælder der en række undtagelser, der ikke vurderes at være aktuelle i forhold til fordrevne fra Ukraine.
Fordrevne ukrainere, der opholder sig i Danmark og har opholdstilladelse efter særloven, kan modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, hvis de pågældende ikke kan forsørge sig selv eller ikke kan forsørges af en evt. ægtefælle og i øvrigt opfylder betingelserne for hjælp.
I forhold til fordrevne fra Ukraine kan der i henhold til lov nr. 266 af 19/03 2024 om ændring af særloven gælde undtagelse vedrørende den gensidige forsørgerpligt for ægtefæller, hvor den ene fortsat befinder i Ukraine. Læs nærmere i spørgsmål om gensidig forsørgerpligt (første spørgsmål i denne FAQ).
Lovændringen har alene betydning for, hvorvidt en person skal have beregnet ydelse som enlig forsørger. Ændringen har ingen betydning i forhold til, hvorvidt der skal tages hensyn til ansøger og ægtefællens formue ved ydelse af hjælp.
Fordrevne personer fra Ukraine, der opholder sig i Danmark med opholdstilladelse efter særloven, kan modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, jf. § 22 i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende ikke kan forsørge sig selv og heller ikke forsørges af en evt. ægtefælle og i øvrigt opfylder betingelserne for hjælp.
I forhold til fordrevne fra Ukraine kan der i henhold til lov nr. 266 af 19. marts 2024 om ændring af særloven gælde undtagelse vedrørende den gensidige forsørgerpligt for ægtefæller, hvor den ene fortsat befinder i Ukraine. Læs nærmere i spørgsmål om gensidig forsørgerpligt (første spørgsmål i denne FAQ).
Se lov nr. 266 af 19. marts 2024 om ændring af særloven på retsinformation.dk
I det omfang fordrevne fra Ukraine under ophold i Danmark opfylder betingelserne for at få andre forsørgelsesydelser efter lov om aktiv socialpolitik, vil de have ret til at få udbetalt disse ydelser.
Retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, jf. § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, og efter § 11, stk. 8, i loven, er retten ligeledes betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.
Fordrevne fra Ukraine med lovligt ophold i Danmark kan have ret til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage særlig støtte.
Fordrevne fra Ukraine, der har været ude for ændringer i deres forhold (en social begivenhed efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik), og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter og/eller stor forsørgerbyrde, er omfattet af personkredsen for særlig støtte. Man skal opfylde betingelserne for at få hjælp til forsørgelse efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, men det er ikke en betingelse, at der faktisk udbetales hjælp.
Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i boligudgifter - grænsebeløb - og modtagerens nettoudgifter. Det månedlige grænsebeløb, der bl.a. afhænger af, om man har forsørgelsespligt over for børn.
Støtten ydes som et skattefrit beløb, der i udgangspunktet svarer til det beløb, hvormed nettoboligudgiften overstiger det fastsatte grænsebeløb. Den særlige støtte reduceres med fradrag af visse nødvendige udgifter med det beløb, som den pågældendes nettoindtægter overstiger den nettoindtægt, den pågældende ville kunne få, såfremt der alene blev ydet hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Der gælder endvidere andre lofter, som den særlige støtte sammen med den pågældendes øvrige nettoindtægter ikke kan overstige: et loft med udgangspunkt i borgerens hidtidige nettoindtægt samt det såkaldte dagpengeloft.
Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, er dog uafhængigt af hidtidige indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter – herunder selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse – overstiger den nettoindtægt, der svarer til 14.211 kr. brutto i 2022 sats.
Særlig støtte indgår desuden sammen med boligstøtte under kontanthjælpsloftet. Hvis den samlede hjælp overstiger kontanthjælpsloftet, nedsættes først den særlige støtte og dernæst boligstøtten.
Fordrevne fra Ukraine, der har opholdstilladelse efter særloven, vil kunne opnå ret til hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.
Hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven dækker over hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter lovens § 35, udgifter til sygebehandling, medicin og tandbehandling efter lovens § 36, særlig hjælp vedrørende børn efter lovens § 37 og 38 og flytning efter lovens § 39.
Fælles for disse former for hjælp er, at kommunen skal foretage en konkret vurdering af udgiftens nødvendighed og borgerens behov for økonomisk hjælp til udgiften.
Udlændinge, herunder fordrevne fra Ukraine, der er omfattet af disse regler i integrationsloven, kan ikke modtage hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik. Udlændinge, herunder fordrevne fra Ukraine, der er omfattet af integrationsloven, kan dog få hjælp efter § 81 a (midlertidig huslejehjælp til udsættelsestruede) og 82 a (tilskud til betaling for tandpleje) i lov om aktiv socialpolitik, hvis de opfylder betingelserne for dette.
Personer, der har ophold efter særloven og har nået pensionsalderen i Danmark, kan modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Der vil være tale om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse efter § 22, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
Retten til social pension er som udgangspunkt betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret eller opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 (flygtninge). Udlændinge skal have haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Herudover skal man have haft mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og folkepensionsalderen for at åbne retten til pension. Det gælder alle – både danske statsborgere og udlændinge.
Ukrainere, som får opholdstilladelse i Danmark i medfør af særloven, vil derfor ikke være omfattet af den lempeligere adgang for åbning af ret til social pension, herunder folkepension eller førtidspension, som flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, men vil – som andre udlændinge – skulle opfylde opholdskravet om mindst 10 års fast bopæl.
Efter § 27, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der opfylder et krav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år få en månedlig kontanthjælpssats, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, hvis personen er nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.
Fordrevne fra Ukraine, som har fået opholdstilladelse efter særloven, anses for flygtninge i integrationslovens forstand. De er dermed omfattet af integrationslovens § 16 om tilbud om selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, hvis de er fyldt 18 år, når kommunen overtager ansvaret for dem.
Der er ingen øvre aldersgrænse for hvilke flygtninge, der skal tilbydes program. Det fremgår af § 23, stk. 5, i lov integration af udlændinge i Danmark, at kommunalbestyrelsen helt eller delvis kan undlade at give en udlænding tilbud, når ganske særlige grunde taler for det.
Særlige grunde til at undlade at give tilbud som en del af programmet kan fx være høj alder. Kommunen kan således vælge kun at tilbyde danskuddannelse, jf. dog § 21, stk. 2 i integrationsloven, men undlade at tilbyde beskæftigelsesrettede tilbud.
Udenlandske statsborgere kan få boligstøtte på lige fod med danske statsborgere, hvis de har fast bopæl i Danmark. Fordrevne fra Ukraine, der har fået enten varig eller midlertidig opholdstilladelse, kan derfor få boligstøtte, hvis de har fast bopæl i Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne.
Opholder man sig derimod i Danmark alene på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse, vil man ikke have fast bopæl i Danmark i boligstøttelovens forstand og kan derfor ikke få boligstøtte. Boligstøtte beregnes ud fra boligudgiftens størrelse, husstandens indkomst (dog uden børns indkomst), boligens størrelse og husstandens sammensætning. Der kan som udgangspunkt kun ydes boligstøtte til boliger forsynet med eget køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand.
Kommunerne kan i henhold til boligstøtteloven give såkaldte pligtlån til betaling af indskud i almene boliger og ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner. Når en flygtning søger om pligtlån, er låneadgangen dog udvidet, så den også omfatter privat udlejningsbyggeri.
Personer med opholdstilladelse efter særloven for fordrevne fra Ukraine er pr. 5. maj 2022 omfattet af personkredsen i boligstøttelovens § 65 og dermed de særlige regler i boligstøtteloven, der gælder for lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge.
Kommunen skal som hovedregel give et såkaldt pligtlån til betaling af indskud til en bolig, hvis husstandens indkomst ligger under en bestemt grænse. Der kan ydes lån til både lejligheder og i særlige tilfælde til enkeltværelser. I forhold til indkomstgrænsen for at få lån til betaling af beboerindskud gælder samme beløbsgrænse for flygtninge og ikke-flygtninge. Grænsebeløbet for lejligheder er 260.744 kr. pr. år. i 2022. For enkeltværelser er grænsebeløbet 176.639 kr. pr. år. Grænsebeløbet forhøjes med et tillæg for hvert barn til og med 4. barn med 45.700 kr. pr. år.
Ud over pligtlån har kommunen mulighed for at yde frivillige lån til både flygtninge og ikke-flygtninge. Det betyder fx, at kommunen kan låne en familie penge til beboerindskud, selv om husstandens samlede indkomst overstiger beløbsgrænsen for pligtlån. For ikke-flygtninge gælder det dog, at der kun ydes frivillige lån til almene boliger m.v.
Efter boligstøtteloven og almenboligloven skal kommunen betale tomgangsleje og yde garanti for udgifterne til istandsættelse ved fraflytning til brug for de i boligstøttelovens § 65 nævnte personer.
Det betyder, at kommunen skal betale husleje (tomgangsleje) fra det tidspunkt, hvor boligen står til rådighed, til den bliver udlejet. Hvis boligen lejes ud straks, har kommunen ingen udgift til tomgangsleje. Hvis boligen ikke umiddelbart kan anvises til en flygtning m.v., har kommunen derimod en udgift til tomgangsleje.
Kommunen skal endvidere garantere over for udlejere, at istandsættelsesudgifterne bliver betalt, når en flygtning m.v. flytter ud. Kommunen skal således betale istandsættelsesudgifterne, hvis flygtningen ikke kan betale dem.
De udgifter, som kommunen har til lejetab før udlejning, refunderes af staten med 100 pct.
Hvis der er tale om private beboelseslejligheder, hvor der udlejes værelser på individuelle lejekontrakter, kan der alene ydes refusion for kommunernes udgifter, hvis der er lejetab for hele beboelseslejligheden og ikke for enkelte værelser efter boligstøtteloven.
Refusionen efter boligstøtteloven omfatter både kommunens lejetab og udgifter til istandsættelse, når der indgås aftaler med private udlejere, og kommunens udgifter til de boliger, som kommunen selv erhverver, indretter eller lejer til en flygtning m.v. Efter almenboligloven gives ligeledes refusion for kommunens lejetab og udgifter til istandsættelse, når der er tale om udlejning af almene boliger. Det bemærkes, at kommunen har en tabsbegrænsningspligt og ikke fx kan beholde de boliger, som den får stillet til rådighed for kommunal anvisning, i længere tid, fordi kommunen mener, at den på et eller andet tidspunkt vil få behov for boligerne til flygtninge.
Børnetilskud er tilskud, som i særlige tilfælde kan ydes til børn under 18 år. Ydelserne udbetales som udgangspunkt efter ansøgning til Udbetaling Danmark og ydes primært til enlige forsørgere.
Der findes tre slags generelle børnetilskud: ordinært børnetilskud, ekstra børnetilskud og særligt børnetilskud. Hertil kommer en række specielle ydelser til særlige grupper. Der er tale om flerbørnstilskud, adoptionstilskud og børnetilskud til visse uddannelsessøgende forældre.
Retten til børnetilskud er er betinget af, at barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret eller med hensyn til ordinært og ekstra børnetilskud har haft fast bopæl her i landet i det seneste år og med hensyn til særligt børnetilskud har haft fast bopæl her i landet i de seneste 3 år.
Udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er undtaget fra indfødsretskravet pr. 5. maj 2022. De vil derfor have ret til følgende børnetilskud, når de har opnået opholdstilladelse efter særloven og i øvrigt opfylder betingelserne herfor: ordinært børnetilskud, ekstra børnetilskud, særligt børnetilskud og flerbørnstilskud. Fordrevne fra Ukraine er alene undtaget fra indfødsretskravet for så vidt angår disse børnetilskud.
Med ændring af særloven med lov nr. 266 af 19/03 2024 om ændring af særloven, som trådte i kraft 31/03 2024 skete der en ændring af reglerne for ydelser, herunder børnetilskud, for gifte forsørgere under særloven med mindreårig børn, og hvis ægtefæller befinder sig i Ukraine og ikke har mulighed har for at bidrage til forsørgelse. Hvis betingelserne er opfyldt, sidestilles de pågældende med enlige forsørgere i forhold til størrelse af offentlig forsørgelsesydelse og ret til børnetilskud.
Se ændring af særloven på retsinformation.dk
Selvom fordrevne fra Ukraine er undtaget fra indfødsretskravet, er de fortsat underlagt optjeningsprincippet i børnetilskudsloven. Optjeningsprincippet indebærer, at der tidligst kan udbetales børnetilskud efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år. Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år kan der udbetales 8,3 pct. af ydelsen stigende til 100 pct. efter 72 måneder (6 år).
Det er en betingelse for at få hjælp til forsørgelse efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, at personen opholder sig i her i landet. Det fremgår af § 5 i lov om aktiv socialpolitik.
Det betyder, at personer, der opholder sig i udlandet, som altovervejende udgangspunkt ikke kan få hjælp til forsørgelse.
Hvis en fordreven fra Ukraine, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, ønsker at tage midlertidigt og kortvarigt ophold i udlandet fx for at hente personlige ejendele fra Ukraine til Danmark, skal kommunen afbryde personens hjælp i den periode, hvor personen opholder sig i udlandet. Det betyder, at kommunen ikke skal beregne hjælp til personen i perioden med udlandsopholdet.
Ukrainere, der har søgt om ophold efter særloven, får adgang til nødvendige sundhedsmæssige ydelser, mens deres ansøgning bliver behandlet. Det udmelder Sundhedsministeriet i en nyhed 12/4 2022.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har lagt korte fakta op om ukrainske uddannelser.
Se fakta om ukrainske uddannelser hos Uddannelses- og Forskningsministeriet
Ja, Uddannelses- og Forskningsministeriet tilbyder en såkaldt 'turbovurdering' til de danske virksomheder af ukrainske flygtninges uddannelseskvalifikationer.
Læs om turbovurdering hos Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har også en hotline for kommuner og asylcentre, der tilbyder hurtig rådgivning og udtalelser om udenlandsk uddannelser.
Fødevarestyrelsen har lagt vejledning ud om dette, hvor det fremgår, at der er tale om en særlig undtagelsessituation. Personer med kæledyr skal hurtigst muligt udfylde en blanket til anmeldelse af dyr til Fødevarestyrelsen.
Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at der forekommer rabies i Ukraine. Derfor skal man have særligt fokus på bl.a. hunde og katte, som kan være bærere af rabiesvirus.
